Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
527
Norges Tilstand under Grlks Styrelse.
Viskopper, som nerst ham synes at have varet virksommest i disse
Statssager, var Biskop Audun af Stavanger, hvis Navn idelig her
ncrvnes med Erkebistoppens. Den danfkfodte Biskop lon af Oslo
derimod stod, som det lader, allerede nu i et spendt Forhold til sin
Metropolitan ikke alene i geistlige men ogsaa i verdslige Forhold.
Sporer man saaledes i Eriks seneste Rcgjeringsaar atter noget
Liv i det norske Riges Raad, sporer man hos det en Straben ester
at bringe nogen Orden i Norges forfaldne Landsstyrelse, ester at
voekke Nordmcendenes Selvstcrndighedsfslelse og bringe Norge til at
indtage den det tilkommende Plads i det nordiske Statsforbund, —
saa er der al mulig Grund til at tro, at dette vcesentlig skyldtes Er
kebiskop Aslaks og de med ham enige og ligesindede norske Bistoppers
Indflydelse paa Raadets verdslige Medlemmer. At Erkebiskoppen og
det norske Raad i det lcrngste holdt paa Erik af Pommern, havde
aabenbare sin Grund deri, at den almindelige Stemning hos Nord
mcendene var for deres gamle Arvekonge og i det bele for Konge
dsmmets Arvelighet» efter gammel Landslov og efter det Erik ved
hans Antagelse gjorte Tilsagn. Raadet har for sit Vedkommende
ganske vist paa denne Tid indseet den Modsigelse, hvori det norske
Kongeds mm es Arvelig h ed stod til Norges, som det hed uopl
oselige" Statsforbindelse med tv ende Valgriger; det maa have
indseet — og det viser jo ogsaa Udkastet til den fornyede Forbunds
lov, i hvis Assattelse Erkebiskop Aslak og et af de mest anseede verds
lige Raadsmedlemmer tog Deel –, at Norge for at kunne blive fast
ved Forbundet maatte give Slip paa sit Kongedsmmes Arvelighed.
Men det norske Folks Almenhed havde ikke ta-nkt sig ind i hint For
hold, og dens Villie gjaldt endnu alt for meget, til at Naadet i et
saa vcesentligt Stykke turde uden Betcenkelighed gaa sin egen Vei.
Det norske Raads Stilling har saaledes varet hsist vanskelig, og hvor
meget det end — og isar udentvivl dets geistlige Deel — kan have
varet stemt for Statsforbundets Opretholdelse, saa var det kun de
mest tvingende Opfordringer fra svensk og dansk Side samt Eriks
fuldkomne Opgivelse af sin egen Sag, der formaaede det til at tåge
et afgjorende Skridt: opsige Erik og vcrlge Kristoffer af Bayern, -
og det endda fsrst efterat Folket dertil havde givet sit udtrykkelige
Samtykke. Ved Msdet i Lsdsse, da det stede, finde vi alle de da
vcerende Bifkopver i selve Norge og desforuden Bistovperne af Hole
og Fceroerne tilstede, den norske Kirke var altfaa der sterkt reprce
senteret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
