Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528 Fjerde Tidsrum.
Kristoffer af Bayern Norges «pnge fra 1448—1448.
Kristoffer a f Bayern, der i 1442 atter forenede de tre nor
diske Niger, var dengang i sin kraftigste Ungdomsalder, 26 Aar gam
mel. Efter hvad Historien lader dsmme af hans Fcerd, var han en
klog og sindig Mand, som vel havde sat sig md i de forvillede For
hold, hvori han indtraadte, og som havde foresat sig at agte og over
holde de enkelte Rigers Selvftoendighed. Forbundet mellem Rigerne
lader han til at have seet fra den Side, som den davcerende almin
delige Mening fordrede: han opfattede det som et Forbund til
fcelles Forsvar og indrettede sin Styrelse derefter. Om ogsaa
stundom under ham Klager lode fra Sverige, saa opretholdtes dog
der den indre Rolighed; og de gjentagne Bondeopstande i Jylland,
lykkedes det ham med Vaabenmagt at undertrykke. Den Omstcrndig
hed, at Kristoffer fsrst lod sig krone i Danmark, efterat han var kro
net baade i Sverige og Norge, og at han ved sin danske Kroning,
der foregik i Ribe den Iste Januar 1443, blev — som det i vedkom
mende Notarialdokument heder indviet og salvet til Danmarks
Riges Erkekonge (in re^ni Ilani^)" — kunde vel
vcrkke Mistanke om en skjult Hensigt — dog snarere maaskee i saa
Fald fra det danske Naads end fra Kongens Side - at udhceve
Danmark som Hovedriget i Statsforbundet, og hans Verdighed i
Egenstab af dansk Konge som den der ved sig selv gjorde ham til
Forbundets lovlige Hoved. Men hvilken Mening man end kan have
havt med det usedvanlige Erkekonge-Navn, eller hvilken Mening end
deri kunde lcegges, saa maa indrsmmes, at i Virkeligheden, saavidt
vides, intet Krav derpaa grundedes og ingen Klager derover hsrtes.
Norge havde unegtelig ved at vcelge Kristoffer til Konge narmet
sig Valgrigets Form. Thi om end Kristoffer kunde siges at vcere
ifslge Norges Lov arveberettig et til dette Rige som Kong Eriks
Ssstcrsen, saa var han dog ikke den ncermest arveberettigede
til Riget efter Erik; — det var nemlig, hvad for er sagt, dennes
Farbroders Sen Bugislaf af Pommern saavel efter Loven som efter
Nordmcrndenes Erklcering i 1388 og 1389, — og Bugislaf levede
endnu, uden, saavidt man ved, at have gjort noget Afkald paa sin
Arveret 2), Om derfor Kristoffer tidligere i et Brev til Sveriges
Raad af 1438 lod sig forlyde med at have Arveret til Norge ’), saa
er det dog ikke bekjendt, at denne Omstcendighed blev i nogen scerdeles
Grad fremhcrvet ved hans Valg i Lsdsse. Nordmcendenes Kongevalg
kunde saaledes ved denne Leilighed ansees som fr it, og Norge som
’) Pontop. 11. 587. ’) Bugislaf dpde ikke fer i 1447. Sml. t. N. H. 111.
489. ’) Lgbr. IV. 580.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
