Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
592 Fjerde TidSrum.
Biskop Herman af Hamar, tog sig her af Kongens Sag, men blev
fangen, og, som det hed, haardt medhandlet ’). Et Angreb af Henrik
Krummedike i Juni Maaned paa Akershus blev tilbagestaget Lyk
ken vendte sig imidlertid igjen snart paa det danske Partis Side. Hen
rik Krummedike fik Forsterkning fra Danmark og drog igjen for Akers
hus fra Sesiden, medens Mathias Olafsson noermede sig fra Land
siden. Knut Alfsssn indlod sig i Underhandlinger og fik fri Leide
af det danske Partis Anfsrere til et Mode, ved hvilket ogsaa Biskop
Herlog af Oslo og Kansleren lon Paalsfon skulde vcere tilstede.
Han begav sig ombord paa Henriks Skib, men her kom det til en
Ordstrid, der udartede til Slagsmaal, og nu blev Knut Alfsssn drcebt,
og hans Lig siden kastet i Ssen. Dette siede den 18de (eller 25de?)
August 1502.
Kort ester, den 26de August, blev et Slags Forklaring ovtagen
over Drabet ved Lagmcendene af Oslo og Tunsberg paa et offentligt
Mode paa Torvet i Oslo, og godtgjordes det, som det hed, af Hr.
Henrik og hans Tilhcengere, at Knut Alfsssn i Forveien havde brudt
Leiden i flere Stykker, og at han havde havt i Sinde den paafslgende
Nat at brcende Oslo Vy; hvorfor Drabsmcendene dsmtes saglsse,
men Hr. Knuts Gods forbrudt til Kongen og Norges Krone. Et
Dokument blev ogsaa udstedt ved samme Leilighed over den afgivne
Forklaring og den foeldede Dom. Men hele Sammenhangen med
Knuts Drab er og bliver ligefuldt hsist dunkel, og megen Lid til det
afgivne Udsagn, har Samtiden aabenbare ikke sat
’) Dansie Mag. 3die Rekke 11. 49; Hvitf. u. 1502. °) D. M. 3die R. 11. 46. ’) Dette
Dokument, der siulde afgive den sikkreste Kilde til Oplysning om Sagen, fin-
des efter Originalen aftrykt i Danske Mag. 3 R. 11. 48—50, og ligeledes hos
Hvitfeld u. 1502; men det stemmer ikke gansie paa begge Steder og baner i
det Hele Prcrget af at vcere et med Uneiagtighed og Skjedesleshed affattet
Stykke. Den siibysie Krenike, hvis Werretning om Knut Alfssen synes
sireven i 1524, altsaa ikke stort meer end 20 Aar efter hans Ded, siger om
ham, at han var meer enfoldig end ond, og at nogle suenste ,,Forrcedere" be.
nyttede sig af hans Enfoldighet»; og om hans Drab siger den, at Johannes
lakobssen, Biskop af Roskilde, vg Henrik Krummedike lokkede ham ombord
paa sit Ekib ved offentlig Leide, som burde have virret holden endog den
grummeste Tyrk", og drcebte ham, da han intet ondt ventede sig, paa en Maade,
som kunde femme trolose Forrådere, og ikke Vogtere af Tro og Eed" (ser, >.
I). 11. 582). Og dette er dog en dansk Mane, som dommer saa. Ogsaa
Hvitfeldt, som dog kanssee her felger den siibyffe Krsnike, siger om Knut, at
han ellers var en from enfoldig Mand, men af Hr. Steen ilde forsert", og
at han blev «ihjelsiagen paa den Leite, ham var given; dog Andre ville sige,
at som han havde drukket med Gesanterne (de dansse) paa Ekibet og vilde
trine over Ekibsbcrdet og stige i Baaden, ssal han vaere falden og have flaget sig
ihjel" (Hvitf. u. 1502). Det sidste viser, at man i Fyrstningen, i Felelsen
af det Urigtige og Uverdige i Drabet, har villet give Sagen den Vending, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
