Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
593
Bifiopsfilfter.
v
Vel kom Akershus efter Knut Alfssons Drab i det danske Par
tis Hcrnder, og Henrik Krummedike fik Ros af Kong Hans for sin
Fcrrd ’). Men Gjcrringen i det sydlige Norge var dermed ikke stil
let; tvertimod Opftanden tiltog endogsaa for det Fsrste paa en foru
roligende Maade, isoer efter Tilskyndelse af den Drcrbtes Enke Fru
Mereta «), der siden egtede Hr. Svante Nilsson Sture i Sverige.
Fsrst i det selgende Aar 1503 lykkedes det Kongens Son, den unge
Hertug Kristian at dampe den for Djeblikket Naar undtages Bi
skop Herman af Hamar, der, som allerede fortalt, stod paa Kongens
Side, og Biskop Herlog afOslo, der dog kun synes at vcere optraadt
som Megler, vides ingen af Norges Bistopper at have vceret indvik,
let- i disse Uroligheder. Kansleren lon Paalsssn synes under det
Hele at have nydt Kong Hans’s fuldkomne Tiltro *).
Kong Hans’s seneste Regjeringstid. Hans Ton, Hertug Kristian, Norges Styrer paa
Kongens Vegne. Herlog Hsfndsats Opstand. Vissop Karl af Hamar. Erkebiskop
Gaute dor tHRV. Grik Walkendorss fem og tynende Erkebiskop. Kong Hans
dor 1513.
Gjceringen i det sydlige Norge var dog kun ufuldkommen stillet.
Den bred snart ud i en fornyet Ovstand, og denne Gang komme
tyende hsitstaaende norske Geistliges Navne i ncer Bersrelse med den.
I 1503 eller 1504 dsde den nysncrvnte Biskop Herman Thor
gilsson af Hamar, og i 15l)4 valgtes til hans Eftermand Karl
Isnsson°). Dennes Tilnavn lemta antyder, at han var fra
lamteland; han havde i 1486 studeret i Rostok og var mellem 1493
og 1497 Kannik i Hamar og Sogneprest til Thotn °). Endnu i Juli
1505, da han tilligemed Erkebiskop Gaute og Kansleren lon Paals
son var med Kongen i Kalmar ved den mod Svante Sture anlagte
Rettergang, var han blot Electus Dog er han udentvivl inden Aa
rets Udgang bleven stadfcrstet og indviet. Der spores ikke, at der
Hr. Knut var kommen af Dage ved sin egen Uforsigtighed, og at ferst, ta
denne Paastand ikke kunde ovretholdes, har man stredet til Udfcrrdigelstn af
hint Dokument, hvorved Hr. Knuts Drab skulde gives Udseende af at vcere
aldeles lovligt. At dette ikke forholdt fig rlgtigt, har man felt ligesaavel
fra de Danskes, som fra Nordmcendenes Side. Senere hen siger Huitfeldt:
for denne Hendelses Skyld med Hr. Knut Alfsson, var stor Gftertale en
Tid lang. Hans Lig blev staaende over Jorden i tolv Aar paa Akershus.
Hans Jordegods blev annammet slnddraget) dog siden lesgivet for nogen Un
derhandlings Skyld, som skede af d? svensse Sendebud 1504". l) Danske
Mag. 3R. 11. 50. «) Sft. 51. ’) lahn 404. -) Danske Mag. 3R.
11. 41, 42. °) H. Dlpl. 11. 752. ’) Norsse Saml. l. 80. Hvlts
u. 1505.
Keystl, Den nvlste fthltt Historie B. 38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
