Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596 Fjerde Tidsrum.
Sture fra Sverige kunde komme de Urolige til Undscetning. Den
danske Kromkeskriver Arild Hvitfeldt siger, at Kristian efter denne
Seier for meget haardt med de norske Stormand og lod mange af
dem drabe, som havde faldet til de Svenske", hvilket endnu’), —
lagger han til — kjendes paa Adelen i Norge «)". Dette har efter
ham, varet idelig gjentaget og almindelig troet. Sagen er imidler
tid ingenlunde tilstrekkelig bevist. Hvitfeldt er et partisk Vidne, da
han, som bekjendt, ncerede alle en dansk Adelsmands Fordomme mod
den Adelen fiendske Kristian. Desuden er det mcerkeligt, at ligesaali
det som denne Historieskriver navner ved Navn en eneste norsk Stor
mand, hvis Hoved faldt ved denne Leilighed, ligesaalidet har det hid
til varet muligt af andre Kilder at fremdrage og paavise nogen saa
dan. Herlog Hsfudfat selv omtales ingensteds som nogen Stormand,
og hans Tilhcrngere, der lede Dsden med ham, vare ganske vist hel
ler ikke hsitstaaende Mand, da ellers utvivlsomt deres Navne havde
varet navnte, eller man maatte idetmindste strar efter savne nogen af
de Mand, der i den narmeste Tid forud optrade som Medlemmer af
Norges Raad eller som hsiere Embedsmand og Hsvdinger i Landet.
Opstanden har varet en Bondeopstand, og dens Anfsrere, der mistede
Livet, deels i Kampen, deels paa Retterstedet, varet hsiest taget gjave
norske Vender, — ikke Riddere eller saadanne Mand, som efter Ti
dens Vedtagt og Talebrug kunde henregnes til en Herrestand eller
Adelsstand. Hertug Kristians Strenghet, og, om man vil, Grumhed
ved denne Leilighed kan have virket nedbrpdende paa Norges Selv
standighed; men dette maa vare steet middelbart, gjennem den Skrak
han indjog Norges Raad ved sin Uskaansomhed, ikke umiddelbart, der
ved at han lod en Mangde af Norges Stormand drabe.
Et Medlem af Norges Naad, og det en af Kirkens Formand,
styrtedes dog i Ulykke ved denne Dpstand, — om fortjent eller ikke,
lader sig vanskelig afgjsre. Dette var, som allerede ovenfor bersrt,
Biskop Karl a f Hamar. Men Efterretningerne om hans For
hold baade til Opstanden og til Hertug Kristian ere dunkle og tildeels
hinanden modsigende, — det sidste en Folge af, at de skrive sig fra
tyende ganske forskjellige eller rettere modsatte Kilder: fra Kristians
Forsvarere, og fra hans Dadlere, der i denne Egenskab vise sig som
Biskoppens Venner. Til fsrste Slags maa henregnes nasten alle
samtidige Brevskaber, Sagen vedkommende, der ere os levnede, hvis
Formaal det nemlig er, at reenvaske Kristian for Pavens Dine; til
’) Nemlig i Slutningen af bet tLde Aarhundrede, da Hvitfeldt firev sin Dan-
marks HiKcrie. «) Hvltf. (feilagtigt) under 1502 ba«d« i Kong H«ns’s og
t Kristian U« Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
