Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
597
Bisiop Karl af Hamar.
sidste Slags derimod de egentlige historiske Fortellinger, hvor Fortcel
lerne alle ere forud indtagne mod Kristian ’).
Da Kong Hans sendte sin Son Kristian til Norge for der at
overtage Styrelsen, skal han scerligen have anbefalet ham at lytte til
Biskops Karls Raad og fijenke ham sin Fortrolighed. Han stal og.
saa have medgivet sin Sen et Brev til samme Biskop, hvori denne
opfordredes til med Raad og Daad at staa Kristian bi. Dette for
klares ganske naturligt deraf, at Kongen satte en uindskramket Tillid
til Biskop Karls prsvede Troskab. Hertug Kristian, heder det, mod
toges af Ridderjkabet og Raadet i Norge med al A3re, og blandt
Raadets Medlemmer indfandt sig ogsaa Biskop Karl hos ham. Kri
stian modtog denne med Venlighed og beholdt ham en Tid lang hos
sig, dog uden at loegge nogen fortrinlig Vegt paa hans Raad og
uden at overlevere ham det Brev fra Kongen, som han medferte.
Den Opmcrrksomhed, han viste Biskoppen, var ikke andet end Forstil
lelse. Han vilde nemlig give sig Mine af at voere sin Faders Bud
lydig ; men han agtede i Virkelighet, ikke at indrsmme Bifkovpen nogen
Indflydelse paa Styrelsen 2).
Denne Fortelling om Kristians og Biskoppens fsrste Sammen
komst indeholder aldeles intet ufandsynligt. Hos en Mand af Kristi
ans egenraadige og mistenksomme Sindelag kan det let forklares, at
netop Faderens Anbefaling til ham, at selge Biskop Karls Anvisnin
ger, har lige fra ferst af gjort ham denne Mand som en vordende
Formynder übehagelig og forhadt. Desuden havde udentvivl Hertu-
>) Af disse fidste Kilder er vel den siibysie Krsnike den celdste, men den omtaler
ikkun korteligen Viflop Karls Ulykke, og i den bestemte Hensigt at give et
Grempel paa Kristians Grumhed og Hensynslsshed imod Kirkens Mcrnd
Be>-. r. vsn. 11. 571). Svaningius kommer derncest; han fortceller Bissop
pens Skjcrbne (som han forresten heel igjennem urigtlgen giver Navnet Mat
thias) übferligere. Men Svaningi’us’s Ovgave i hans Kristian lis Historie
er at fremstille til advarende Eremprl en Fyrstes Grumhed og deraf folgenbe
Ulykke. Hvitfelbt endelig bererer i Kong Hans’s Historie lsseligen Bissop
Karls Skjebne, fortceller den derimod vidtlsftigere i sin Kristian lis Historie;
men baade er Hvitfeldts ugunstige Sindelag mod denne Konge noksom be
kjendt, og desuden er hanS Fremstilling, saavidt Herlog Hsfudfat og iscrr Bi
siop Karl vedkommer, aabenbar hentet fra SvaningiuS, kun at enkelte af
dennes Feil (f. Er. Biskoppens urigtlge Navn) ere rettede. Den oS af de
celdre Historieskrivere levnede Fremstilling af Bisiop Karls Sag maa saaledes
mistcenkes som eensidig til Biskoppens Fordeel, medens derimod den, som kan
eses af de samtidige diplomatarisie Kilder maa mistcenkes for at verre af
modsat Vesiaffenhed. Thi Mcengden af de tilvcerende Breve Bissop Karls
Sag vedkommende ere sirevne netop for at fremstille KrlstianS Fcerd i et Lys,
ber kunde lette hans Udsoning med den romerske Stol, hvilken han ved fin
hensynsløse Behandling af en Bisiop groveligen havde fornoermet. ’) Sva-
ningius IV. 2; Hvitf. Chrift. 11. u. 1502.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
