Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
604 Fjerde Tldsrum.
Endelig siger Kongen, at han har strevet til sin Sen, at hans Under
saatter i Norge ei maatte plages med nogen ulovlige og usedvanlige
Paalceg og Vyrder. Skulde noget saadant vcere steet eller senere
stee, da beder han Erkebistoppen tilskrive sig derom med det allerforste,
da Kongen vil raade Bod derpaa ’).
Igjennem disse Forhandlinger fremstmner tydeligen et bittert Nag
fra Hertug Kristians Side imod Bistop Karl hvorimod vi ste, at
baade Erkebiskop Gaute og Erkebistoppen af Lund gjerne vilde hjcelpe
paa hans Sag hvad de kunde, ja at Kong Hans selv ikke har nceret
mod ham saa fiendtligt og uforsonligt et Sindelag som Kristian. At
Karl ikke kom til Herredagen i Vardberg, eller i det Hele ikke kom
Kong Hans selv til Orde, kan umulig antages at have vceret hans
egen Skyld. Han kan i det Hoieste have gjort Indsigelse mod at
drages til Rette for og demmes af Herredagen, 4 Vardberg, baade
fordi en Herredag ikke efter den kanoniske Ret var en Biskops lovlige
Domstol, og end yderligere fordi denne Herredag var en dansk ikke
nogen norsk Forsamling. Men han var jo i Hertug Kristians Vold,
og vilde denne endelig have havt ham frem til Vardberg, saa er det
utvivlsomt, at han ligesaavel kunde have fort ham did mod hans
Villie, som han ovechovedet havde kunnet fcengste ham. Tingen har
ganske vist vceret den, at Kristian selv aldeles ikke har enstet nogen
Sammenkomst mellem sin Fader og Bistoppen, eller at denne skulde
vcere tilstede i Vardberg, hvor han da personlige» kunde gjore Indven
dinger mod Kristians Fremstilling af hans og de norske Opstands
mcends Sag. At Kristian bod fsrst de norske og siden de danske Bistop
per at tåge deres fangne Broder i Forvar, har ganske sikkert kun vce
ret for et Syns Skyld, og fordi han forud var vis om, at ingen vo
vede at gaa md herpaa. Med noget Kjendstab til Kristians Karakter
maatte jo enhver, som paatog sig det, vcere forsikkret om at see sig
for Fremtiden forfulgt .af hans uforsonlige Had. Tilbudet blev imid
lertid lidt senere modtaget af en dansk Biskop, nemlig af den for
ncrvnte Jens Andersson Beldenak af Odense. Ved et Brev til Kri
stian fra Odense af 2den November 15V8 -erklcerede denne, at han,
for at Biskop Karls Sag desto . hurtigere kunde bringes til en god
Ende, var villig til at tåge ham i sit Forvar eet Aar om, paa Vil
kaar at Kristian leverede Bistop Karl i hans Hcender i Kjerteminde
paa Fyen, og at Aaret skulde regnes fra Modtagelsesdagen. Kunde
Karls Sag i den Tid ei komme til en Ende, og Hertugen atter vilde
have ham i sit eget Forvar, da skulde Bistop Jens igjen afgive ham
i Kjerteminde. I den Tid han havde Bistop Karl i sit Verge, skulde han
ved Ed og Asre indestaa for ham, at han ei skulde volde Kristian
’) Dansie Mag. IV. 184—185.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
