Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
605
Hertug Kristlans Bestykninger mod Visiop Karl hos Paven.
eller Norges Rige nogen Skade ’). Herpaa sinder man ikke, at der er
blevet agtet; men Biskop Jens lagdes som bekjendt fra den Tid for Had
af Kristian, der nu paastod, at det var han, som fra fsrst af ved sin
Indflydelse hos Kong Hans havde bragt ham Biskop Karl paa Hal
sen som Raadgiver, og at de tvende Bifkopper havde villet sorraade
ham til de Svenskes. Ikke heller er der nogensteds Tale om, at
Biskop Karl senere enten er stillet for nogen Herredag eller er kommen
Kong Hans til Orde.
Kongen siger i sit omtalte Brev til Erkebiskop Gaute, at Hertug
Kristian havde tilskrevet Paven om at stikke Dommere over Biskop
Karl. Dette var ganske vist uundgaaelig nsdvendigt efter Tidens An
fluelser og gjcrldende Retsformer, og der er saaledcs ingen Grund til
at tvivle om, at jo Kristian virkelig har indmeldt den foreliggende
Sag for Kurien, men naturligvis i det for sig gunstigste Lys. I Erik
Walkendorf har han her havt en brugbar og villig Raadgiver. Den
Pave, vi senest have omtalt, var Innocentius VIII s). Han dode
i Juli 1492 og havde i August samme Aar til Efterfslger den be
rygtede AleranderVl, der dsde i August 1503. Efter ham valgtes
i September samme Aar Pi us 111, som dode den ncest paafelgende
Oktober efter 21 Dages Pavedomme. Julius II fulgte ham i No
vember 1503, en yderst verdsligsindet Mand, hvis Tanke mere var
henvendt paa Pavestatens Udvidelse ved Krig og politiske Kunstgreb,
end paa Kirkens aandelige Krav. Denne Julius II var Pave, da Bi
skop Karls Fcengsling indtraf, og til ham var det, at Kristian hen,
vendte sig om Dommere i den Fangnes Sag. Hvorledes Kristian
har fremstillet Sagen for Paven, kan sluttes af en senere Skrivelse,
der er bevaret, angaaende Kristians Aflssning. En Sammensvergelse
— hed det — var stiftet i Norge mod Fyrstens Liv; men den blev
opdaget, og de Skyldige, som grebes paa frist Gjerning, bleve straf
fede med Dsden. Men nu fremgik af disses frivillige Tilstaaelser og
af andre Moerker, at Biskop Karl havde vceret den blodige Uroligheds
Ophavsmand og Leder. Kristian kaldte da siriftligen Bistoppen til
Akershus, for at han kunde rense sig for den ham gjorte Beskyldning.
Men Bistoppen, der maaskee trykkedes af Bevidstheden om sin Brede,
uudlod at lyde Indstcevningen, idet han derimod tog Flugten for at
gaa til de Svenske, Kristians aabenbare Fiender. Da Kristian mer
kede dette, og indsaa hvilken Fare Biskoppens Flugt kunde afstedkomme
for hele Norges Rige, opfangede han ham paa Veien 0H lod ham
bevogte i et Kammer (in qugliam cgmern), ikke fordi han selv vilde
straffe ham eller vcere Dommer i sin egen Sag, men fordi han vilde
!) Danske Mag. IV. 186—168. ’) Huitf. Chrlst> 11. under 1502. ’) G.
o. f. 11. 586.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
