Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
623
Ferfte Aarsag til at Erkebp. Erik falbt i Kongens Unaade.
og den unge Hertug Karl, som ledsagede sin Ssster ombord, udtalte
sig herom til Erkebiskop Erik og bad ham Paa hans Embeds Vegne
at formane Kongen til at opgive dette forargelige Forhold. Erkebi
fioppen strev ogsaa herom til Kongen og stal desuden efter Hjem
komsten have tatt med ham om samme Sag; men derved paadrog
han sig hans Uvillie og, hvad der var farligere, Sigbnts Had. Det
sidste var. det, efter hans egen Paastand, som senere foeldede ham.
Sigbrit og hendes Datter, bed det, yttrede aabenbars i Kristians
Brpllup, at denne havde lovet dem, at lcegge Erik Walkendorf og
alle hans for Had paa Grund af det, han, ifslge Hertug Karls mundt
lige Paalceg, havde forebragt Kongen ’).
Det er bekjendt, at Dyveke dove pludselig i 1517, som Rygtet
sagde, forgiven, og at Kongen havde det danffe Raad eller visse af
dets Medlemmer mistcrnkt for at have voldet hendes Dsd. Men Sig
bnts Indstydelse, saalangt fra at svcekkes ved dette Dsdsfald, blev
tvertimod efter dette sterre end nogensinde tilforn, ligesom ogsaa Kri
stians Uvillie mod Naadet fra den Tid blev meer og meer kjendelig.
Sigbrit var den Eneste, som kunde virke paa ham, hun var hans
fornemste Raadgiver i alle Styrelsesanliggender, og han viste en af
gjort Forkjoerlighed for de Moend, der ved hende bleve fremdragne
til Embeder. Sigbrit var utvivlsomt et lyst Hoved, med Intsigter
i Statshusholdningen og Grundscrtninger vedkommende dens Ordning
langt over hvad der paa den Tid i disse nortiste Lande var sed
vanligt. Men hv« hadede Hsiadelen, og var ikke heller synderlig vel
stemt mod den hoiere Geistlighet»; og hendes Tjenere, der dels vare
Indfsdte af en lavere Samfundsstilling, dels Udlcrndinger, overhove
det vistnok driftige og duelige om end ikke altid synderlig samvittig
hedsfulde Mcrnd, delte hendes Anskuelser og rakte en villig Haand
til deres Gjennemfsrelse i Gjerningen. Over disse Moend, lige
som over Sigbrit selv, var det, at Erik Walkendorf senere klagede
sig, som dem, der forfulgte ham og gjorde ham alt det Meen, de for
maaede.
Under sit Ophold i Kjobenhavn i Anledning af Kongebryllupvet
blev Erkebiskop Erik ovfordret til at indstride i en Strid, der i Norge
havde reist sig imellem Biskop Hostold af Stavanger og Henrik Ab
bed af Utstein. Striden havde dengang allerede varet i et Par Aar,
og den har i det Hele en paafaldende Lighed med den, som i den fsrste
Halvdeel af det I4de Aarhundrede fsrtes mellem Formcendene for samme
Biftopsdomme og samme Kloster, begge af Navnet Erik 2). Nu som
’) Hvitf. Kr. 11. u. 1515; jfr. m. Walkendorfs Breue af 28de August 1521,
Hvttf. u. d. Aar, og af !l3de Febr. 1522, N. Dipl. l. 767—768. «) S.
o. f. 11. 248—250.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
