Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
624 Fjerde Tidsrum.
da var det fra Biskoppens Side Beskyldninger for Overhsrighed mod
den biskoppelige Myndighet» og for usijelligt Levnet, fra Abbedens
Side Klage over voldsom Medfart, der udgjorde Stridens Emne.
I Begyndelsen -af 1514 — saa lsd Abbedens Klage — da han
selv var fravcrrcnde fra sit Kloster, iKjsbenhavn, hvorhen han.havde
ledsaget en fransk og en skotsk’ Gesant, der vare drevne md paa Sta
vangerkanten, og ingen Veiledning havde faaet af Biskop Hoskold, —
havde denne fendt sine Moend til Klosteret, hvor de havde faret frem
som Ransmcrnd og anrettet stor Skade, under Paajkud, som det
lader, af at stulle optage Fortegnelse over Klosterets rorlige og
urerlige Gods. Da Abbeden kom tilbage, drog han til Oslo, hvor
Kongen dengang var for at krones, og hvor Erkebistoppen og Bisiop
perne tillige vare samlede. Han klagede her sin Nod for Kongen, og
Erkebiskop Erik meglede et Forlig meliem de Stridende. Biskoppen
lovede dengang- alt Godt og erkjendte blandt andet Klosterets Ret til
Saurbs Kirke, en af de fordums kongelige Kapeller, hvilket Kongen
havde stjcenket det. Men desuagtet tog Bistoppen, strar han var kom
men hjem fra Oslo, al Landskyld og Rettighed fra den ncevnte Kirke.
Aaret efter 1515 gik han eudnu videre. Hm: for med vcebnet Magt
til Klosteret, hvor Abbeden dengang var hjemme, opbred dets Porte,
mishandlede Tyendet og vilde have gjort det samme med Abbeden,
hvis denne ikke lykkelig var undstuppen. Tre Dage derefter lod
Bisioppen, ved en Kannik ledsaget af tyve Tjenere, sit Interdikt
over Klosteret og alle dets Beboere opstaa paa Klosterkirkens Dor og
forbod alle Klosterets Undergivne at yde det. dets Nettigheder. Lidt
efter kom han selv til Klosteret med en Hoermagt, stormede det for
meligen, lagde Abbedens Tyende i Lcrnker, bankede ham selv i hans
Seng og bragte ham derpaa bunden tit Biskoppens Taarn i Stavan
ger, hvor Abbeden i hundrede Dage holdtes i haardt Fangenstab, og
lsstes ei deraf uagtet Borgen for ham bsdes. Omsider lykkeoes det
dog Abbeden at undkomme fra Taarnet, og naa til Kongens Mcend,
Hans Eriksssn og Isrgen Hansson, hvilke hjalp ham til Kjsbenhavn
og medgave ham sit Vidnesbyrd.
Begge disse Mcend vare vel anseede hos Kongen; saa han ri
meligvis paa deres Ord har taget sig af Abbeden og anbefalet ham
til Erkebiskop Erik. Nu var det at denne, ved et Brev af 24de Au
gust 1515 fra Kjsbenhavn,, paalagde Biskop Andor af Bergen, Kri
stiern Pedersson, Provst til Apostelkirken sammesteds. Abbed Mikael i
Lyse, Olaf Prior i Nonneseter i Bergen, Hr. Isrgen Hansssn, Kan
nik i Lund samt Kapitelet i Bergen at trcede sammen, stevne begge
Parter for sig, hore og underssge deres Klager, som fra Biskoppens
Side gik ud paa, at Abbeden havde fert et usijelligt Levnet, fra den-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>