Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
627
Bistoft Anders Mus i Oslo.
stulle udvirkes fra Almuens Side ved Bifkoppernes kjcerlige Forestil
linger l). Herved er udentvivl fra fsrst af Veien banet for en meer
umiddelbar Indblanding af Vijkopperne i Bestemmelsen af Bondelod
dens Anvendelse og Fordeling ; og hvorledes denne til Slutning ganske
er kommen i deres Hcrnder, sees af det ovenfor omhandlede Doku
ment. Man seer, at den nu kun for en ganfle ringe Dccl, ja man
kan nceften sige undtagelsesvis, kom, efter sin oprindelige Bestemmelse,
Sognets Fattige tilgode.
Anders Mus havde forresten Ord for at vcere en lidet dyg
tig Kirkens Forstander. Han var, heder det, paa Grund af Dorfl
hed og siovt Hoved uverdig til Biffopsdsmmet^). Han var i sin
Tid ved kongeligt Magtsprog indtramgt paa Oslo Biskopsstol; men
nu arbeidede man paa igjen at faa ham borttrcengt fra den; og her
til viste Hans Mule sig som et saameget virksommere Redfkab, da han
selv udentvivl allerede havde sikker Udsigt til at vorde Anders’s Ef
termand. Som Hsvedsmand paa Akershus voldte han Bistoppen alt
det Bryderi og al den Wrgrelse, som han formaaede, og Provsten
Hans Olafsssn stod ham heri troligen bi. Hans Mules Svende
mishandlede Biskoppens Folk, hvor de kunde komme til hermed, og
Provsten, der gav sig Mine af at ville megle Fred, fremfsrte Usand
heder, som gjorde Spliden sterre istedetfor at stille den. Fogderne i
i Narheden, hvilke stode i Afhcengighedsforhold til Hans Mule, un
derststtede denne, og det samme synes Borgerne og Dvrigheden i Oslo
fordetmeste at have gjort. Anders Mus havde neppe hverken blandt
Loege eller Lcerde paa de Kanter nogen ret oprigtig og formanende
Velynder; thi han var, som siden viste sig, ingenlunde vel anseet af
sin underordnede Geistlighed.
Ved Begyndelsen af 1517 fandt Bistoppen sin Stilling saa be
trcengt, og, som han selv forsikkrede, saa farlig, at han under 3die Januar
i ncrvnte Aar henvendte sig til Kongen med en ynkelig Klagestrivelse.
Denne er imidlertid i sit Indhold saa forvirret og saa opfyldt med
lsst Sladder, at man vanskelig faar nogen ret Rede paa, hvo der
egentlig var fsrste Ophavsmand til de deri omtalte Optoier, eller
hvorledes deres Gang og Sammenhang i Sandhed var. Saameget
synes imidlertid klart, at Hans Mule og Provsten ikke have taget til
bsrligt Hensyn til Kirkens og Biskoppens Verdighed, og at deres
Fcrrd mod ham i mange Maader har vcrret tirrende, toileslss og ulovlig.
Mcrrkelig er den Ittring i en Tilskrift til Klagen, at det var Bistop
pen forebragt, at Kongen skulde have lovet ham ondt, hvilket
Rygte Vifioppen selv havde meddeelt Kristian ved en Sammenkomst
l) S. o. f. 11. 493, 494. 2) «Ob inertiam et ingenii stuporem episcopatu
in6iFnum", siger Okronicun Bkil>^en«e om ham Be,-. r. V«n. 11. 577.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
