- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
628

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

628 Fjerde Tidsrum.
I
med denne i Kallundborg, — og at det var saadan Snak, som afholdt
Oslos Borgere fra at give ham et fordelagtigt Vidnesbyrd, da de
isaafald frygtede, at Hans Mule skulde anklage dem og komme dem i
Skade. Man seer ogsaa, at Bistoppen har frygtet for, at Provsten
stulde fare med Hast til Kongen for at anklage ham, og at Kongen
ffulde agte meer paa Provstens Ord end paa hans, hvorfor han min
der Kristian om, hvad Bistoppen oftere har sagt ham, at han ikke
forstaar sig paa Skalkes Logn". Tor man ellers tro Biskoppens
Fortellinger i denne Klage, saa har baade Magister Hans og Prov
sten fsrt et losagtigt og forargende Levnet ligesom og Presterne ved
Mariekirken, hvilke desuden sioges og hugges indbyrdes uden at ville
tage Astssning afßisioppen, der dog var den eneste, som havde Magt
til at give dem den. Vistoppen bsnfalder til Slutning om, at Kon
gen ei vil lade ham saa hadelig fordrives" i hans Alderdom, da han
dog har tjent troligen baade Kongens Fader og ham selv ’).
Biskoppens Klage har ganske vist ikke virket meer end maafkee for
Dieblikket lidt sterre Tilbagehsldenhed og Forsigtighed fra Hans Mu
les og Hans Olafsssns Side. Biskoppens Dom var udentvivl alt
faldet, og det vårede kun kort, fsr dette blev Alle aabenbart.
Men det var ikke mod Biskop Anders alene, Hans Mule optraadte
paa en fiendtlig og krcrnkende Maade, det var ogsaa mod Erkebiskop
Erik, hvem man ganske vist ikke kunde beskylde hverken for Uduelighed,
eller Uvirksomhed, eller Mangel paa skyldig Lydighed mod Kongen.
I Begyndelsen af 1517 maa rimeligvis Erkebiskoftpen endnu
have staaet paa en nogenlunde venstabelig Fod med Kristian. Han
laante nemlig da paa sin Kirkes Vegne Kongen en ikke übetydelig Sum
Penge i forgyldt og uforgyldt Sslv, i alt 1600 Lod, og gav tillige
en Anvisning paa 2W rinske Gylden. Derfor modtog han imidlertid
som Pant, ifslge Kongens eget Tilbud, Helgelands Len. Kongens
Skriver, Jens Freyd, udstedte sit Brev for Pengenes Modtagelse i
Throndhjem (Nidaros) den 21de Februar ncevnte Aar, og Vidner
vare Ridder Nils Henriksson (Gyldenleve), som ved denne Leilighed
kaldes Kongens Hovmester i Norge, og Dekanus Olaf Engel
brektsson 2).
I 1519 viser Erkebifioppen sig fremdeles som Kongens tro og virk
somme Tjener ; men da yttrer sig hos ham ved Siden heraf en sterk Uvillie
mod Magister Hans Mule og Klage over dennes utilbsrlige og lov
’) Anders Mus’s Klage til Kongen, trykt i Dansie Mag, IV. 275—281. Ve-
siyldningerne mod Hans Mule og iscer mod Provsten for uanstcrndigt Levnet
med Gvind Kandegyders Datter, sinde ellers Bestyrtelse i et Klagebrev til
Kongen fra samme Kvindes Sester af 26de Januar 1522. N. Dipl. 111. 785.
’) N. Dipl. 111. 775.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0638.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free