Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
636 Fjerde Tidsrum.
dets Brev Punkt for Punkt med Tilfsielse af nye Ankeposter mod sine
Fiender:
Raadet har, heder det, underrettet Kongen om Erkebistopvens
Skrivelse og drevet dennes Sag hos ham paa bedste Maade, saaledes
at Erkebistoppen vil komme i sin gamle Yndest igjen hos Kristian,
naar hans Uskyldighet» kommer for Dagen. I denne Anledning yttrer
Erkebifkoppen, at han derfor vilde takke Kongen; men han tilfoier, at
han ei heller ved at have andet fortjent. Han erkjender, at Kongen
i sin Tid skrev for ham til Rom i Anledning af Erkebiffopsdsmmet i
Nidaros, og at Kongen ligeledes understottede ham med Penge til at
erholde Pavens Stadfestelse; men han skyder til Gud og Kongen,
om han selv havdc begjceret dette, eller om han stod derimod. Han
forudsagde dengang Kongen, hvad siden er hendet ham for Kirkens
Frihed, og han fik da et og andet Lsfte, siger han ironisk, som nu
holdes ham. — De streve, at ingen kunde have staaet paa en bedre
Fod med Kongen end han. Med Hensyn dertil forklarer han, hvor
ledes det var tilgaaet med hans Skrivelse til Kongen om Dyveke’),
og beraaber sig paa Paven (Adrian VI), som dengang var Keiserens
Kansler og Tolk, at Skrivelsen var fireven paa Keiserens Begjcering.
Men denne Skrivelse var ikke Sigbrit og hendes Datter behagelig, og
derfor havde de lovet ham meget Ondt, hvoraf noget alt var ham vederfa
ret, medens Andet maafkee endnu forestod, om det gik efter Sigbrits Villie.
— De have opfordret Erkebistoppen til at sege sin Ret for Danmarks
og Norges Raad. Dette, svarer han, havde han gjerne gjort, om
han havde faaet deres Skrivelse i Tide, og om de havde givet ham
tilkjende, hvorvidt de havde nogen scerlig Fuldmagt af Paven til . at
demme over ham og hans Sager. De vide selv vel, at d e ikke ere
hans Dominere. — De skrive, at han ei havde behovet at frpgte nogen
Fare af Sigbrit og hendes Parti. Hertil svarer han : Io kjerre Venner ;
jeg frygter, at hun ved meer end hun burde vide efter Christenretten.
Thi hun siger aabenbarligen, ihvosom det end hsrer, at min Herre
(Kongen) skal intet andet gjere end det, hun vil have; og vilde han
end, da skulde han ingen Magt have dertil, al den Stund hun er
hans Naade paa 10 Mile ncer. Og dcsvcerre det er vel ljgt til, at
saa er i Sandhcd. I maa og vide, at hun nu skylder mig og ingen
anden paa Jorden for sin Datters Dsd, hvis Sjcel Gud naade; Gud
ved min Ustyldighed deri! Hun siger det stal koste mit Liv og stjcrm
mes ikke ved at forsikkre, at min Herre har lovet hende det. Det
samme underrettede ogsaa hendes Broder, Hermen Biliemsssn, mig
om, Lsverdagen ncest fsr St. Hans Dag (den 23de Juni), i Pompeji
Hus i Amsterdam, og det saa grovt, at jeg maatte tåge derpaa, om
i) S. o. f. 11. 623.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
