Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
637
Erkebiskop Erik drager til Rom.
jeg ikke ellers havde forstaaet det. Men hendes Ssster der samme
steds lod mig intet meer forståa, end at hun sagde paa Tydst: min
Ssster vil have eder i Taarnct, og hun vil have eder drcebt", og
spurgte mig om jeg ikke end havde varet fangen. Derfor skal det
ikke undre Eder, at jeg frygter heirdes Ondsiab, efterdi min Herres
Naade selv frygter hende og ei ter eller vil sige hende imod; men
hvad hun vil have frem, det har Fremgang. Det er desvcerre alt
for sandt og snart hver Mand vitterligt". -^ De skrive, at Ustyldig
heden er altid sikker. Desvcerre, svarer han, det Modsatte er Sand
hed, iscer der hvor Mester Didrik Slaghek, Sigbrit, Mester Hans
Mule og deres Parti raader, der nyder man hverken Lov eller Ret";
og han anfsrer til Bevis herpaa sin Forhandling med Hans Mule,
nu to Aar forledne" (i 1520?) ’). Men nu da baade dennes og Er
kebistoppens Dommere ere her i Rom, og Erkebistoppen er did kom
men, vil han soge sin Ret for sin tilbsrlige Dommer. Da Erkebi
skoppen i sin Tid skrev Kongen til og klagede over, at Hans Mule
forfulgte den hellige Kirke og krcenkede dens Frihed, da strev Kongen
ham til igjen, at hvor det flede, da var det hverken med Kongens
Villie eller Vidende. Dette Kongens Brev har Erkebistoppen hos sig
i Rom, og alle de Kardinaler, som have hort det lcese, sige, at Kon
gen har strevet det som en christen Fyrste; hans Naade er dydig og
god nok, naar han har gode Raadgivere". — De skrive fremdeles,
at de ei tvivle paa, at han jo alvorligen vil bctcenke .sit eget Bedste
og sin Domkirkes Velfcerd, at den og dens Ejcndele og Friheder ikke
stal lide ved hans Fravcerelse. Erkebistoppen kalder Gud og hver
brav Mand til Vidne paa, at han aldrig i sine Dage vilde sin Dom
kirkes Skade. Havde han end forbrugt meget af dens Indtccgt i
Kongens Tjeneste indenlands og udenlands, og havde han end lidt
stor Skade af Kongens Fiender, de Svenske, da ved Gud, at han
gjorde, hvad han gjorde, i den Agt, at hans Domkirke og han skulde
nyde godt deraf. Men den hellige Kirke og dens Tjenere have hver
ken nydt Fred eller Frihcd, siden Mester Hans Mule fsrst sik Befa
ling paa Akershus, hvilket Gud ved var ham storligen imod. Han
vil, efter deres Raad, vide sin Domkirkes Bedste i den og i alle
andre Maader efter Pavens Bestemmelser. Det er ingen meer
imod end Erkebistoppen selv, at han ei kan vare i Fred ved sin
Kirke; og den bor heller ikke med Nette lide ved hans Fravcerelse.
Skeer det alligevel, saa scetter han dette, som al anden Uret, Skam
og Overlast, ham er tilfsiet af Kongens Embedsmcrnd og andre
flere, og endnu dagligen tilfsies, aldeles i Guds og Pavens
Haand
l) S. o. f. 11. 632. «) N. Dipl. I. 766—769.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
