Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
671
Kong Fredrik l’s norske Haandfcestning.
I
steet, har ganske vist ikke Vincenlius Lunge givet sig paa Veien til
Kong Fredrik med Haandfastningen og med Klagebrevet mod Henrik
Krummedike. Han fandt Kongen i Ribe og overgav ham her begge
Dele. At Haand festningen har fuldkommen opfyldt Kongens Dnste
og Haab, derom har man al Aarsag at tvivle; men paa den ene
Side stod den mpndige Hr. Vincentius som dens dygtige Talsmand,
og paa den anden Side stod den afsatte Kong Kristian endnu som en
frpgtelig og truende Fiende. Fredrik havde i Grunden intet Valg.
Haandfastningen blev ham udenivivl forelagt fcrrdigstreven paa Per
gament og forsynet med tolv Raadsmedlemmers Segl, og Kong Fre
drik vedtog og stadfcestede den paa Ribehus den 24de November
1524 ved ogsaa at faste sit Kongesegl under i Spidsen for Raads
medlemmernes.
Mange Artikler i Fredriks norsse Haandfastning ere laante af
hans danske; mange ere Gjentagelser fra aldre Haandfastninger isar
Kong Hans’s og Kristian lis; men nogle ere ogsaa npe og ejendom
melige. De som vi her fortrinsvis ville paapege, deels for deres.
Ejendommelighed deels for deres Sammenhang med Kirken, ere fol
gende:
Kongen sial elfle Gud, styrke og forsvare den hellige Kirke og
dens Tjenere samt verge om dens Privilegier og Friheder.
Han stal aldrig tilstede Kjattere, Luthers Disciple eller andre,
at vradike eller låre, lonligen eller aabenbare, imod Gud, den hel
lige Kirkes Tro, Paven og den romerske Kirke; men hvor saadanne
Kjattere sindes i Norge vil han lade dem straffe paa Liv og Gods.
Han sial holde Norges Riges Indbyggere ved St. Olafs og
Norges Riges Lov og Landets gamle gode Sedvaner.
Han stal, med Rigcts Naads Hjalp, forhindre, at nogen Sag,
aandelig eller verdslig, drages eller indkaldes til Rom, fsrend den
fsrst er behandlet for Rigets Pralater ester Rigets Privilegier.
Hver Biskop og Pralat stal og maa bruge’ den hellige Kirkes
Ret og lurisdiction saa frit, som de fra Arilds Tid have nydt og
brugt den.
Kongen ffal hjalpe Erkebistoppen, Vissopper og Pralater, Rid
dere og Riddersmandsmand, Norges Niges Raad, af Kronens Len,
saaledes at de ikke stulle besoge Herredag og bare anden Nigets
Tyngde ganste paa egen Kost og Taring; thi deres Gods er ikke
ftit med kongelig Rente (skattefrit til Kronen) som i Danmark".
Prcelater,,og Domherrer (Kanniker, Chorsbrodre) i Norge stulle
nyde fri Valgret efter Kirkeloven, at kaare Erkebiskop, Biftopper, og
Pralater, undtagen til de Pralaturer og Prabender, hvortil Konge
dsmmet har Patronatsret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
