Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
672 Fjerde Tidsrum.
Har Kongen Tiltale til nogen Bisiop, Prcelat eller anden Klerk,
da stal han tiltale ham for hans tilbsrlige Dommer, i hvad Sag
det er, undtagen den angaar lordedele, Kjobstadgods eller andre al
deles verdslige Sager, hvilke bor behandles for verdslige Dommere.
Tiltale til noget Medlem af Rigets Raad, som gjcelder 3Ere,
Liv og Gods, sial stee for det hele Rigsraad.
Kongen stal ikke formene nogen Biskop, Ridder eller Riddersmands
mand at befcrste sin Gaard i Norge sig selv og Riget til Gavn.
Kongen skal ikke skrive eller kalde sig ret Arving til
Norge efter denne Dag.
Kongen sial modtage alle Slotslove i Norges Rige af Norges
Riges Raad og forpligter sig til at overdrage dem til samme Riges
ZEdlinge, indfsdte og indgiftede gode Mcend, at holde dem
til Kvngens Haand, og til Erkebisiovven af Throndhjems og Norges
Raads Haand, efter Kongens Dsd.
Da Norges Rige er et frit Valgrige, stal Kongen ikke
forlange af Rigets Raad eller dets Indbyggere, at nogen hans Ssn
eller nogen Anden i hans Tid stal udvselges til Konge efter ham.
Ingen sial efter denne Dag optages i Norges Riges Raad, uden
den, som Kongen med Raadet optager, og da sial han sverge den Ed,
som tilhorer.
Kongen sial, med Norgesßaads oglndbyggeres Hjcelv,
indlsse Orknoerne og Hjetland til Norges Krone, hvilke hans Fader
Kong Kristian udsatte uden Norges Riges Raads Samtykke
og Villie.
Naar nogen Herredag sial staa, sial Kongen med Brev og vist
Bud forkynde det eet eller et halvt Aar forud.
Kongen stal lade sig krone i Norge, i Throndhjem eller auden
steds inden Niget, hvor ham og Norges Riges Raad synes bedst. og
bekvemmeligst at vcere.
Ingen Kongens Foged eller Embedsmand stal befatte sig med
den hellige Kirkes Tiende eller Rente.
Ingen skal i Norge have sit Gods frit med kongelig Nente
(siatteftit) Kronen til Skade og Afdrag, uden de Scedegaarde, som
Kirken og Ridderskabet have, samt Yttersen og Grib, som
fra gammel Tid have ligget frit med al kongelig Nente" under Er
kestolen i Throndhjem, og endelig d e ss o m K o n g e n d e t n a adeli
gen har forundt eller vil forunde, eller som fra Arilds
Tid have varet fri.
Alle Prester skulle have sine Prestegaarde fri, samt sit eget Folk,
som de have i Tjeneste i Prestegaarden, med al kongelig Rettighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
