Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erkebiskop Olafs Karakter. Luthers Lcere prcebikes i Norge. 693
blik pc^ret med den Vestemthed og Pilliekraft, der stulde give den
Verd, hporimod den da snarene vaklede og greb feil af Midlerne.
Man sporer ogsaa ikke sjelden hos ham en Tilbsielighed til at lade
sig lede af Sidehensyn, der ikke alene hindrede ham i at gaa lige
les paa Hovedsagen, men ogsaa ofte bragte ham til at glemme eller
tilsidesette denne, — og overhovedet en Mangel paa Evne til at vinde
Landsfolket, vcrkke dets Selvfolelft og, naar det gjaldt, virke indgri
bende paa det til sine Planers Fremme. Han befad saaledes ingen
af de Egenfkaber, der stulde have gjort ham stikket til en kraftig For
kjemper enten, for den romerske Kirkes Opretholdelse i Norge, eller
for dette Lands Selvstendighed som Stat; — og begge Dele fordrede
dog baade hans Embedsstilling og Tidsforholdene af ham. Om han
ret har fattet sin Ovgave, er heist tvivtsomt; at han ikke viste sig
dens Lesning voren, er vist.
Men Farer og Forviklinger omgave ogsaa Olaf Engelbrektsssn
paa alle Kanter. Hvad der krcrvedes af ham som den norske Kirkes
everste Forstander og den romerske Kirkes Tjener, stod ofte i Strid
med det, der kunde synes at kreves af ham som det norfic Naads
Formand. Han synes vel ingen Fanatiker at have veret i sit For
svar for Pavedsmmet; men paa den anden Side findes der heller ikke
noget Tegn til, at han var stemt for Ittdrsmmelser med Hensyn til den
nye Lere og dens Kirkeordning. Hans ovrigtige Hengivenhed for
Rom, har man ingensomhelst gyldig Grund til at omtvivle. Det
samme kan man sige om hans Streben for sit Fedrenelands politiske
Selvstendighed. Heller ikke den synes at have veret ledet af nogen
hoi Begeistring; dog ter man derfor ikke negte, at den har veret vel
meent. Men vil man endog indromme, at det var hans oprigtige
Dnste at verne baade om den romerske Kirke i Norge og om Norges
Selvskrndighed, saa var han, det viser sig klart, ingenlunde paa det
rene med sig selv om Midlerne, ved hvilke han stulde virke for nogen
af Delene. Man tsr overhovet ikke bebreide Erkebiskop Olaf hverken
ond Villie eller grov Egennyttighed eller overdreven Herskelyst eller
fuldkommen Mangel paa Statsklsgt, om man end tidt og ofte maa
fole Uvillie over hans Holdningsloshed, hans Svaghed, og, hvad
der er det verste, men dog en naturlig Fslge af de tyende nevnte
Feil, — hans politiske Uovrigtighed.
Ved den samme Tid, da de voldsomme Tilgreb til Kirkens Gods
fra den verdslige Magts Side begyndte i Norge, omtales ogsaa Lu
thers Lere ferst at vere bleven prediket der. I Aaret 1528 op
traadte nemlig i Vergen som dens Forkynder en Munk Antonius, der
siden stal vere kaldet til Sogneprest ved St. Halvards Kirke der i
Byen. Predikanten og hans Lere, fortelles der, fandt stor Indest
hos Borgerne, men ikke saa hos Biskop Olaf Tporkelssen. Denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
