Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
715
Gustav Trolles Underhandlinger.
den indtrufne Ulykke uagtet, ere saa meget mere indtroengende. Der
gives ham endog Udsigt til, at man vil bevirke nogen Udscettelse i
Tiden for Herredagen, hvis han kun vil komme til denne’). Esge
Bilde tilskrev ham derhos scerftilt den Iste Juni og stillede ham for
Dine Vigtigheden af hans Ncervcerelse paa Herredagen, baade for de
mange magtvaaliggende Sagers Skyld, som der skulde forhandles, og
for hans egen Skyld, idet ban havde megen LEre og Kongens Naade
at vente 2). Men alt var forgfoeves. Erkebistoppen holdt fast ved
sin Undstyldning og blev hjemme.
Herredagen i Kjsbenhavn blev alligevel nogenlunde talrigt bessgt
fra Norge. Biskovperne Hofiold af Stavanger, Olaf af Vergen og
Hans af Oslo, Provsten af Mariekirken i Oslo Kansleren Matthias
Hvoruf, Herrerne Esge Bilde, Vincentius Lunge, Nils Lykke og Erik
Ugerup msdte alle og vare samlede i Kjsbenhavn omring I Ode Juli 3).
Men just derved at saa mange af de mest indfipdelsesrige og skarvsy
nede danske Magthavere ved den Tid forlode Norge, aabnedes der
Gustav Trolle saa meget bedre Leilighet» til at rsgte det Hverv, han
havde paa Kristians Vegne ; og han nyttede denne Leilighed med Ufor
trsdenhed, Klsgt og Dristighet».
Netop i Sonzmeren 1531 var det, at Gustav Trolle gjennemreiste
Norge og befcrstede de Forbindelser, som Vinteren forud ved Henrik
Lille vare knyttede. Denne sidste var og tildeels i Folge med ham
paa Reisen, ligesom ogsaa Kristians tro Tjener, den oftere noevnte
kloge og driftige Isrgen Hansson, i sin Tid Hevedsmand i Bergen,
hvilken havde begivet sig til Norge fra Kampen og nu var Kristian til
stor Nytte ved det fortrolige Kjendskab, han havde til de norske For
hold 4). Gustav reiste forkloedt og ledsaget af tvende norske Vender.
Han og hans Folge gav sig ud for Bergfolk. Hans Reise var ikke
uden Fare ; thi enkelte havde Mistanke om hvo han virkelig var. Det
fsrste Sted hvor han stog sig ned var Hamar, hvis Bistop Magnus
synes at have omfattet Kristians Sag med sterre Iver end selve Erke
bistoppen. Hid kom han med Henrik Lille den I6de Juli og synes at
voere forbleven der over den 20de. Paa denne Dag udstedte Biskop
Magnus et Brev til Kong Kristian, hvori han lovede ham ikke alene
sin egen og Erkebifloppens Understettelse med Penge og anden Hjcrlp,
men ogsaa de svrige norske Biflovpers. Saasnart disse vendte tilbage
fra Herredagen i Kjsbenhavn, skulde Erkebistoppen og han strar under
rette dem om Kristians Forlangende, og inddrage dem til sig i samme
Handling". Henrik Lille skulde fsre dette Brev til Kongen, som op
fordredes til at lsnne ham med Mariekirkens Provsti, hvilket ogsaa
>) Sml. 11. 56-59. 2) Smst. 60—61. 3) Smft. 69—70. -) Hvitf.
Fr- l. n. 1531 (Kv.-Udg. 263).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
