Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
716 Fjerde Tidsrum.
Erkebistoppen vilde synes godt om’). Muligen har dog hverken Hen
rik eller Brevet naaet til sin Bestemmelse.
Fra Hamar drog Gustav til Nidaros. Paa denne Vei var det
udentvivl, at han eftersattes af Klaus Ravn, Lensherren paa Akers
hus, Mogens Gyldenstjernes, Foged i Gudbrandsdalen, der havde
faaet Nys om hvo han var. Forfslgerne vare ham lige i Hoelene,
men han var dog heldig nok til at undgaa dem 2). I Throndhjem
maa han have felt sig sikker under Erkebiskop Olafs Vern, og herfra
skrev han den 23de August en Opfordring, der ncermest er stilet til
Bistoppen af Stavanger, og synes at have stullet bessrges til denne
ved Biskoppen af Hamar, men Gjenparter af den have rimeligvis vce
ret bestemte ogsaa for de svrige Bistopper. Gustav siger sig heri at
vcere udsendt af Kong Kristian med Keiserens Villie og Raad til den
norske Kirkes og det norske Niges Gavn og Hjcelp. Han opfordrer
Bifiovpen til at rette sig efter hvad hans Erkebiskop byder ham, og
beder ham betcenke, hvad han har at befrygte af det omsiggribende
Kjattteri og henpeger paa hvad der er overgaaet Domkirken i Bergen.
Han viser, at det er en klog og fornuftig Handling at underststte
Kristians Forehavende med Kirkens Gods og Klenodier; thi bedre var
det at stjcenke eller laane dette til Kirkens og Landets Forsvar, end at
gjemme det til et Rov for Kjcetterne. Han lover paa Kongens Vegne
Pant i Kronens Len, og paa sine egne Vegne at stille sin Domkirke
i Upsal og al dens Ejendom til Sikkerhed for at det udlaante stal
blive tilbagebetalt. Han opfordrer endelig til at sende Skibe, ladte
med Tommer, til Nederlandene, til Kongens Tjeneste og foreskriver
Adfoerden hermed, idet han ogsaa her lover sikker Gjenerstatning ’).
At denne Opfordring, som sagt, «armest er stilet til Bistoppen
af Stavanger, har maastee sin Grund deri, at enten Biskop Hostold
allerede paa en Maade var dragen md i Forhandlingerne, eller at
man kjendte hans fiendtlige Stilling ligeover for Vincentius Lunge.
Denne havde nemlig med sin sedvanlige Rovgjerrighed arbeidet paa
at faa Utstein Kloster i sine Hcrnder. Fsrst havde han, rimeligvis
allerede i 1525 eller kort efter, i den gamle Abbed Henriks Sted ind
sat i Klosteret sin egen Foged. Bistoppen havde dog indviet en ny
Abbed til Klosteret; men efter dennes Dsd Mede Vincentius Jens
Split til Klosteret, hvem Bistoppen afviste og viede atter en ny Ab
bed. Men ligefuldt var Vincentius endnu under Herredagen i Kjs
benhavn ifcerd med Biskop Hostold for at faa Klosteret af ham, og
da Bistoppen gav ham et bestemt Afstag, skiltes de fra hinanden som
Uvenner. Om alt dette underrettede Vistoppen Erkebiskop Olaf ien
i) Hvitf. Fr. I. u. 4531 (Kvart-Udg. 253—257). 2) Hvitf. smsts. (Kv.-Udg
253). ’) Hvitf. smsts. (Kv.-Udg. 257—262).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
