Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
753
Hert. Kriftians Vreve til Norge. Erkebp. Olaf kalder en Herredag. » 53
hus og Erik Ugerup i Tunsberg rustede sine Skibe for at gaa til
Danmark med fsrste aabent Vand.
Endnu var intet Brev kommet fra Hertug Kristian selv; Men
det lod ikke lcenge vente paa sig. Den 15de og 16de Februar lod
han fra Haderslev Skrivelser udgaa til det norfle Rigsraad baade
nordenfjcrlds og ssndenfjcrlds samt til Folket begge Steder. Han for
klarer fsrst Tingenes Gang i Danmark og sine Rustninger der for
at angribe Fpen og Sjcrlland. Demcest opfordrer han dem ’,til at
besinde deres eget og disse Rigers Gavn" og blive fast ved ham som
ved deres rette Herre og ved Danmarks Riges Raad". Han
beder dem ikke modtage noget Vud eller Brev fra Grev Kristoffer og
Lpbekkerne. Han lover, naar han kommer til Norge, da at ville holde
dem ved Norges Lov, Friheder og gode gamle christelige Sedva
ner. Han beder endelig om Krigsstibe til Forsterkning af sin Flaade ’).
Hertug Kristian anbefaler sig altsaa her, mcerkeligt nok, ikke til at
vcelges, men omtaler paa en Maade sit Herredsmme i Norge som
en Ret. Han maa fslgelig antages her i sin Fordring at have gaaet
ud fra den Paastand, at han var ret Arving til Norge, en Titel,
som hans Fader vel i sin Haandfcestning havde fraskrevet sig, men
som Kristian selv aldrig havde nedlagt, tvertimod i 1529, under sit
Ophold i Norge, brugt lige for det norske Raads egne Dine, lige
som han i disse Breve bruger den.
Erkebiskop Olaf havde imidlertid allerede inden Midten af Marts
Maaned bestemt sig til at sammenkalde en almindelig Herredag eller
et Rigsmsde, hvad enten han nu heri er bleven ledet ganske af egen
Drift, eller han har sundet sig opfordret dertil ved Brevene fra Dan
mark, de danske Sendemcend og det ssndenfjceldste Raad. Herredagen
blev kaldet til Throndhjem til Trinitatis Ssndag (23de Mai) 1535,
og ikke alene Raadet men ogsaa Almuens Fuldmcegtige bleve indbudne
at msde. Samtidig hermed besvarede Erkebistopven de danske Breve,
baade det fra det siaanfle Raad og det fra Ove Lunge, undvigende,
idet han henviste til Herredagen og undstyldte de Nordenfjeldske for
at sende Skibe Den 18de April modtog han Hertug Kristians
Breve til de Nordenfjeldske; og allerede den 23de s. M. besvarede han
disse fra Stenvikholm i Forening med Nils Lykke, som han altsaa da
erkjendte for Medlem af Rigets Raad og for Tilfceldet lod optrcrde i
denne Egenstab ved sin Side. Svaret er hsfligt, men undvigende og
forsigtigt. Kristian tituleres heel igjennem kongelig Majestet og ud
valgt Konge til Danmark; han erkjendes altsaa som saadan. Men
Brevskriverne henstpde sig til den sorestaaende Herredag i Throndhjem;
paa den stal Kristians og det danske Raads Skrivelser komme under
’) Palud.-Muller, Aktft. 11. 58—60, jfrt. m. 72. ’) Sam. Gr. F. 11. 66,
Keysel. Den nvlfle KltleS Historie. 11. 48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
