Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
754 Fjerde Tidsrum.
Overveielse og blive tilborligen besvarede, og Kristian vil selv indsee,
at de nu, for sin Person alene, uden det svrige Raad, ikke ere istand
til at give noget andet Svar. Greve Kristoffers Skrivelser have de
modtaget, men ikke gjort noget videre ved dem, og det samme er frem
deles deres Agt — Dette Svar er dog sandsynligvis aldrig kom
met Kristian til Hcende. Det er udentvivl blevet tilbageholdt afNils
Lykke, der paa denne Tid, i sin betrcengte Stilling, synes at have
spillet et falskt Spil med Erkebisioppen, og at have paa hans Ryg
givet Kristian, for at vinde dennes Understottelse, Tilsagn, der ganske
stred mod den Tilbageholdenhed, Erkebiffoppen i omtalte Kvar iagttog
Hvorledes nu end Sammenhangen kan have vceret med Nils
Lykkes Adfcerd, saa synes Erkebiskop Olaf i sit Svar kun at iagttage
sin Skyldighet, som det norske Raads Formand. Han havde jo virke
lig her ingen Ret til at foregribe Valgherredagen i dens Beslutning
eller binde sig selv ved noget ensidigt Tilsagn, om han nu ogsaa,
hvad forresten vist ikke var Tilfcrldet, havde inderlig snftet Kristians
Valg. Et andet Svar derimod fremkaldte Kristians Skrivelse fra det
svndenfjceldste Raad. Skrivelsen var vel stikket til at paafiynde en for
ham gunstig Erklcering af de norske Herrer, der allerede i Forveien snstede
Foreningen med Danmark opretholdt under det samme Slags Selv
stcrndighed, som Norge havde nydt under Kong Fredrik I. Det maatte
nemlig vcere dem om at gjere, at Kristian blev valgt til Norges
Konge, for hans heldige Fremgang i Danmark muligen satte ham
istand til med vcebnet Haand at drive sin Arvehylding igjennem
uden Valg og uden Haandfcestning, hvorved alle Udsigter for det norske
Raad til en selvstcendig Myndighed vilde vcere afjkaarne. Af denne
Mening var ganste vist Flertallet af det ssndenfjceldste Raad; og dette
maatte derfor, efter at have modtaget Kristians Skrivelse, heller enste
hans Valg afgjort ftrar, end udsat til Herredagen i Throndhjem, hvis
endelige Beslutning, under Erkebistoppens Indflydelse, desuden var
heel uvis. Heri blev man ganste vist bestyrket af Vincentius Lunge,
der kom til Oslo i April, netop ved den Tid, da Raadet der skulde
tåge Kristians Skrivelse under Overveining for at besvare den.
Vincentius Lunge havde om Vinteren vceret i Vergen og havde
allerede der rustet Skibe til Hertug Kristians Tjeneste. Han felte sig
dog ikke ret sikker paa den übefcestede Lungegaard, hvor han kunde
frygte at forulempes baade af Nils Lykke og af de bergenske Hansea
ter, hvilke naturligvis hyldede Lybekkernes og Grev Kristoffers Sag.
Hr. Vincentius ensiede derfor at faa Tilhold paa Bergenhus og hen
vendte sig herom til Thord Roed. Men denne, som fra celdre Tid
kjendte Hr. Vincentius’s Lyst til selv at vcere Hsvedsmand paa Slot-
’) Palud.-Muller, Aktst. 11. 72—74. -) Sm. Gr. F. 11. 58—59, 67.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
