- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
756

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

756 Fjerde Tidsrum.
sig selv, og den hele Plan med Herredagen i Throndhjem blev snart
aldeles forstyrret.
Sagen var dog nok egentlig den, at Hr. Vincentius siet ikke syn
tes om nogen almindelig Herredag i Throndhjem, men derimod vilde
have Kongevalget afgjort til Kristians Fordeel snarest muligt, i det
mindfte for det sondenfjoeldske Raads Vedkommende. Dette passede
bedst baade med de Grundscetninger, han allerede ved Fredrik I’s Valg
og Haandfcestning havde lagt for Dagen, og med hans personlige
sErgjerrighed, da han gjerne vilde ansees for den, der havde drevet
Kristians Valg igjennem, rg saaledes erhvcrve sig en Ret til dennes Tak
nemmelighed. Vi kunne ikke tvivle om, at saadanne Bevoeggrunde have
gjort sig gjcrldende hos ham, og at hans Forbittrelse mod Nils Lpkke
maasiee i Grunden kun har spillet en underordnet Rolle, medens den
for Verdens Ame sijsdes frem i Forgrunden som et ypperligt Paa
siud. Men Hr. Vincentius’s Indfiydelse paa det sendenfjceldste Raad
var saa afgjorende, at hans Mening og Villie nu oiensynligen var
dets eneste Rettesnor.
Man skulde have troet, at da Biskop Hans’s Brev af 28de April
var afgaaet til Erkebistoppen, maatte det ssndenfjceldste Raad have
afventet dennes Svar med Hensyn til Herredagens Udscettelse, ferend
det indlod sig paa nogetsomhelst Skridt Kongevalget vedkommende.
Men tvertimod, allerede den ste Mai gav det i sit Svar fra Oslo paa
Hertug Kristians Skrivelse af 15de Februar denne Fyrste et forelsbigt Til
sagn, der gik langt videre end ssmmeligt var og en Raadsafdelings lovlige
Ret kan antages at have medgivet. Det erklcrrer nemlig, at Norges Ri
ges Raad ssndenfjcelds har paa egne og menige Indbyggeres Vegne
s,bejaet, fuldbyrdet og samtykt" Kristian at stulle blive en ret Herre
og Konge over Norges Rige, dog efter Rigets gode, gamle, lovlige
Friheder, Privilegier, Recesser, Sedvaner og Herligheder", og saale
des at deres fri Valg og Stemme forbeholdes til Herredagen i Thrond
hjem ved St. Hans. Da agte de ved sine fuldmcegtige Sendemcend
at underrette ham om sin endrcegtige Beslutning. Imidlertid ville de
underststte ham mod Lybekkerne og disses Tilhang efter yderste Evne.
Og i Opskriften paa dette Brev titulere de Kristian ikke alene: udv
algt Konge til Danmark", men ogsaa: fuldbyrdet og samtykt Konge
til Norge ssndenfjcrlds" ’).
Men som om denne Erklcrrmg ikke var tilstrekkelig, ud stedtede fem
Raadsmedlemmer, Bistopperne Magnus af Hamar og Hans afOslo,
Kansleren Morten Krabbe, Vincentius Lunge og Gaute Galle, i Oslo
otte Dage efter, den 13de Mai, et ordentligt Valgbrev, i hvilket de give
den udvalgte Konge i Danmark, Kristian, Kong Fredriks celdste Son
’) Palud.-Muller, Aktst. 11. 77—79.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0766.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free