Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Det stndenf. Raad sender det nordenf. fit Valgbrev til Vedtagelse. 757
sit enstemmige frie Valg til en veldig Herre og regjerende Konge over
Norges Rige, og tilsige ham Troskab; — dog paa det Vilkaar, at
han holder dem og Rigets Indbyggere ved Landslov, Friheder og
gamle Sedvaner efter den Reces, som hans Fader gav, indtil Lan
dene komme i Ro, og han modtager sin Kroning i Norge, da han
med Rigets Raad skal forbedre dem. Til denne hans Kroning forbe
holdtes ogsaa deres Huldflabs-, Mandskabs- og Trostabs Ed samt den
menige Mands Hylding ’). Her er ikke meer nogen Betingelse gjort
med Hensyn til frit Valg paa Herredagen i Throndhjem, hvilken slet
ikke engang ncevnes; det sondenfjeldske Naads Valg er bestemt og
übetinget udtalt.
Denne Akt var det dog ikke Meningen strar at offentliggjsre eller
hsitidelig oversende Hertug Kristian ; den blev alligevel gjennem Klaus
Bilde underhaanden tilstittet det danske Rigsraad -) og kom saaledes
udentvivl snart til Kristians Kundskab. Men den egentlige Bestem
melse var, at den fsrst skulde sendes til Throndhjem, for at Erkebi
skopven og de nordenfjeldske Raadsmedlemmer kunde tiltrede den.
Thi nu havde Vincentius Lunge og med ham da ogsaa de ssnden
fjeldske Raadsmedlemmer bestemt sig til slet ikke at mode til nogen
Herredag i Throndhjem; og dette lode de Erkebiskopven vide i en
Skrivelse as I3de Mai, med hvilken de ogsaa oversendte sit Valgbrev.
De yttrede til Erkebifiovpen, at de havde vcrret bestemte paa at mode
til St. Hans; men nu havde de faaet hore om den kjetterske Gjer
ning, Nils Lykke havde bedrevet (den maa sikkerligen have veret dem
Alle bekjendt for lang Tid siden), og at han desuagtet var Erkebiskop
pens ypperste Raad. De vilde ikke udsette sig for hvad en faadan
Banskrop, udedifl Mand og Kjetter" kunde foretage sig mod dem,
naar de med et ringe Folge kom der nord, og de vilde ikke sidde paa
Benk med ham. Erkebiskoppen og de nordenfjeldske Raadsmedlemmer
maatte altsaa undskylde deres Udeblivelse. Dog for at ikke derved no
get Afbrek skulde gjsres i Rigets vigtige Anliggender, saa sende de
sit aabne, beseglede Brev, i hvilket det tydelig vil findes, hvilken Herre
de enstemmige» og frivilligen have kaaret til Norges Konge paa de
Vilkaar, som Brevet nermere forklarer. De haabe, at deres Med
brsdre nordenfjelds i dette Valg ere enige med dem; og hvis saa er,
da bede og raade de, at de nordenfjeldske Herrer ville opsette et
aabent Valgbrev paa Pergament under sine Segl og derpaa sende det
til det ssndenfjeldste Raad for ligeledes af dette at befegles, og saa
endelig ved et af Raadets Medlemmer personlige» at overbringes Her
tug Kristian med’ andre Rigets vigtige Erinder. De gjsre ogsaa For-
l) Smfts. 84—86; Hvitf. Kr. NI „. 1535. 2) Hvitf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
