Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
761
Nils Lykkes Sag. Underhandlinger om Bisiopsvalg i Bergen.
at hans Gjerning var Vanssag og Dsdssag. De to Prcrlater holdt
sig til Kirkeretten, og maa fslgelig have dsmt Sagen at viere en
Fredleshedssag Gaute Galle derimod vegrede sig bestemt for at
fcelde nogen Dom, men henfijsd Sagen til en almindelig Herredags);
og de tilstedeværende Lagmcend fandt sig ikke berettigede til at demme
hvor det gjaldt en Ridders Liv, ligesom de heller ikke fandt Loven
klar nok i dette Stykke. Vincentius Lunge udvirkede dog omsider, at
de Forsamlede tiltraadte Prcelaternes Dom, der nu blev fort i Pennen
og leveret Kristoffer Throndsssn, for at Erkebisiovven ogsaa kunde be
segle den. Hans Reff raadede dog underhaanden Erkebifkopven til at
fare varsomt og ikke forhaste sig med Dommens Udforelse, da man
hverken hendte den vordende Konges eller det danske Rigsraads Me
ning om Sagen.
En anden Sag, hvorom Erkebifiovpen ved samme Leilighet» estede
det sondenfjcrldste Raads Mening, var Bescettelsen af Bergens ledige
Vistopsstol. Denlidet agtede og ganske vist ogsaa lidet agtverdige
Biskop Olaf Thorkelsssn dede paa Vors den 23de Mai 1535. Tre
Geistlige strcrbte efter at folge ham i Bistopsdommet, nemlig : Geble
Pedersssn, Bergens Kapitels Erkedegn, Magister Ivar Kjeldsson
(Jul?), der synes at have vceret Prcelat ved Apostelkirken i Bergen °),
og den oftere ncevnte Morten Krabbe, Provst ved Mariekirken i Oslo
og Norges Kansler Af disse havde den forste og den sidste mest
Udsigt til at erholde Biflopsdommet. Geble var en indfsdt Nordmand
af god A3t fra Helgeland, havde gaaet i Skole fsrst i Throndhjem,
siden i Bergen, havde saa studeret i Alkmar i Holland og i Loven i
Brabant, hvor han var bleven Magister og hvor han havde gjort
Bekjendtstab med Vincentius Lunge. Efter sin Hjemkomst forestod han
Skolen i Bergen og blev Kannik ved Kathedralkirkens Kapitel samme
steds 1518. Han var i Rom for at soge Biskop Olafs Konsirma>
tion 5) og blev derpaa Kapitelets Archidiaconus, hvilket .han endnu
paa denne Tid var «). Mgr. Morten Krabbe var af dansk Adelsslegt,
havde fornemme Forbindelser i Danmark og havde, som det heder,
tjent Kongen (Kong Fredrik) baade som Gesant og i hans Kancelli.
Erkebistoppen var stemt for Magister Geble, hvis Hengivenhed for
Reformatiomn rimeligvis dengang baate var Almenheden og hans
’) Jons Chrr. c. 49, Norg. g. L. li. 375. 2) Heri havde han tydelig
Fredrik I’s Haandfcestning for sig; der heder det nemlig: Tiltale til noget
Medlem af Rigets Raad, som gjelder Mre, Liv og Gods, sial siee for det
hele Rigsraad. S. o. f, 11. 672. ’) Langes Klh. 2den Udg. 262, jfrt.
m. N. Dipl, 11. 826. 4) Disse tre omtales som Kandidater til Embedet
i to Breve af Morten Krabbe til Bisiop Hans af Oslo og til Vincentius
Lunge af 29de December 1535 i det norske Rigsarchivs munchensie Samling.
) S. o. f. 11. 653. «) N. Saml. I. 7—B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
