Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
762 Fjerde Tidsrum.
\
Overordnede en Hemmelighet»; og Erkebistoppen havde anbefalet ham
i sine Skrivelser med Kristoffer Throndsssn til det ssndenfjcrldsie Raad.
Dette var derimod afgjsrende stemt for Morten Krabbe, og tilkjende
gav Erkebiskoppen sin Mening ligefrem i sin Svarstrivelse af 14de
August, udstedt af Bistopperne af Hamar og Oslo samt af Vincen
lius Lunge og Gaute Galle. De mcrrkede, yttrede de heri, at Erke
bistoppen vilde have Mgr. Geble til Bistop i Bergen. Dette stem
mede dog, efter deres Mening, ikke med Geistlighedens vanskelige og
farlige Stilling. Geble var en fin, lcerd, crrlig Mand" ; men der var
intet mandeligt Hjerte og Naad i ham". De talte for Morten
Krabbe og bade, at Erkebistoppen gjennem Kapitelet vilde lade denne
postulere og selv konfirmere ham; han var, sagde de, en mandelig,
hoistforstandig talende og raadende, og en vidtforsogt Mand" af stor
Slegt og istand til at staa Geistligheden trofast bi. Bistop Hans
Reff udtalte sig vidtlsftigere herom i et eget Brev til Erkebistoppen af
samme Dag. Han vil ikke, siger han, i denne Sag gjsre andet end
hvad Erkebistoppeu selv byder. Han har dog tidligere strevet til Er
kebiskoppen for Morten Krabbe, og han frygter, at om denne ikke kom
mer til Bistopsstolen med Erkebiskoppens og det bergenske Kapitels
Samtykke, da vil Hertug Kristian alligevel indtrcenge ham, dels paa
Grund af hans Slegt og dennes Bonner, dels paa Grund af hans
Tjenester som Ambassader til fremmede Fyrster og i hans Naades
Kancelli. Han er en loerd og vidt forfaren" Mand, som kan blive
Erkebifioppen og sit Bistopsdsmme til 3Ere og Hjoelp, og som Erke
bisioppen nsdig skulde ville undvcere, naar han fsrst er kommen i den
Stilling. Skeer det med Erkebistoppens gode Villie, kan der komme
meget godt ud deraf; steer det alene ved Andres Indvirkning, kan det
fsde det modsatte af sig i Fremtiden. Kunde derfor Erkebistoppen
saaledes drive det, at Bergens Kapitel vilde postulere eller vcelge
Morten Krabbe efter Erkebistoppens Raad, og under hans Konfirma
tion, da stal det troligen blive til hans og Kirkens Bedste. Hertug
Kristian stal neppe ville synes om Mgr. Geble i det Embede, om han
saa end faar sin Konfirmation af den romerffe Kurie. Morten Krabbe
— heder det til Slutning — staar forresten for sin egen Person ikke
saa heftig efter Bistopsstolen; men Bistoppen tåger kIM Hensyn til
hans Duelighed og til den Gavn, Erkebistoppen vil kunne nyde af
ham. I et senere Brev af 2den September kom Vistoppen tilbage til
denne samme Sag og yttrede for Erkebistoppen, at Mgr. Geble ikke
syntes ham stikket for Bistopsdommet paa denne Tid, men at Morten
Krabbe derimod havde meget for sig. I samme Retning havde ogsaa
allerede tidligere, i Juli Maaned, baade Bistop Hans og Vincentius
Lunge udtalt sig i Breve til Geble Pedersssn, i hvilke de havde lahet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
