Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
764 Fjerde Tidsrum.
havde sundet Sted silde om Aftenen, da Gjesterne vare drukne. Er
kebiskoppen maa ikke agte paa de Ord, som ved denne Leilighet» kunne
vcere faldne, men holde Venstab med Hr. Vincentius; thi aldrig, sige
de, udfordres Endrcegtighed i Riget meer end nu. I et senere Brev
af 18de August fortcrller Bistop Hans Erkebistoppen, at Hr. Vincen
tius og Kristoffer nu atter ere forligte, og beder ham indstoendigen at
holde Enighed med den fsrste, da Tiderne ere saa farlige Tvisten
synes saaledes vel for Vieolikket at have vcrret forligt, i det mindfte
i det Idre; men den lod fremfiimte Vincentius’s virkelige Sindelag
mod Erkebifloppen, og Kristoffer Throndsson glemte neppe den For
noermelse, der var ham og hans Herre tilfsiet, om han end maafiee
har forladt Oslo tilsyneladende forsonet.
Kristoffer Throndsssn kunde ved Hjemkomsten til Throndhjem give
sin Herre mange mundtlige Efterretninger om det sondenfjceldste Raads
og Hr. Vincentius’s Stemning, der fuldstcrndiggjorde og forklarede de
Skrivelser, Erkebistoppen med ham fra denne Kant modtog. Med
Hensyn til Nils Me fulgte Erkebifioppen Vistop Hans Neffs Raad.
Han udsatte hans Sags endelige Afgjsrelse og lod ham indtil videre
hensidde i Fangenstab paa Stenvikholm. Besoettelsen af Bergens Bi
stopsstol udsatte han ligeledes som allerede fortalt. Angaaende Stem
ningen i Kongevalgssagen endelig erfarede han, at den var uforandret,
eller snarere endnu beftemtere bsiet for Hertug Kristian end for. Der
til virkede de Tidender, man efterhaanden fik om Kristians heldige
Fremgang i Danmark, hvorom ogsaa Kristoffer maa have bragt nyere
og sikkrere Efterretninger, end Erkebistoppen tidligere har havt.
I Midten af Marts 1535 var Hertug Kristians Krigsmagt fra
Als gaaet over til det sydlige Fyen. Johan Nantzau forte den. For
at virke mod ham var ved Midten af April Grev Johan af Hoya,
en af de tydste Hcerfsrere, kommen over fra Sjcelland. Men Hertug
Albrekt af Meklenborg, som nu paa en Maade havde Overanfsrselen
over de Tydste, med Tilsidesettelse af Grev Kristoffer, håndlede ikke
med tilbsrlig Kraft og sendte ikke Greven af Hoya fornsden Forsterk
ning fra Sjcrlland, mens derimod Johan Rantzau bestandig fik Til
sted fra Jylland og fra Slesvig. Ogsaa Lybekkerne viste sig lunkne
i at undscette Greven af Hoya fra Sosiden. Under disse for Hertug
Kristians Sag gunstige Omstcendigheder kom det den 11te Juni til et
Slag mellem begge Hcere paa Vrnebjerg ncer Assens, i hvilket Jo
han Rantzau vandt en afgjorende Seier. Erkebiskop Gustav Trolle,
som var med i Slaget paa de Greveliges Side, blev dsdelig saaret
og dede strar efter; Greven af Hoya blev drcrbt. De Tydstes Magt
!) Vreve af t6de og lBde August 1535 i det norske Rigsarchiv, munchensie SM,,
jfr. Pal.-Muller, Gr. F. 11. 79.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
