Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
763
Underhandlinger ved Kristoffer ThrondSftn om Kongevalget.
ham vide, at Erkebisioppen havde ffriftligen samtykket Mgr. Morten
Krabbe til Bergens Biflopsftol, — noget som ganske vist ikke kan have
varet stemmende med Sandheden. Paa Erkebiskop Olaf virkede imid
lertid disse Forestillinger fra det send enfjcrld ste Raad saameget, at han
fremdeles lod Bergens Visiopsstol henstaa übesat »).
Erkebisioppen lod endelig ogsaa ved Kristoffer Throndssem handle
med det ssndenfjoeldsie Naad om Kongevalget. Han havde jo i disse
Herrers Brev af 13de Mai deres Mening for sig; men endog blot
Hensyn til egen Verdighet» maatte vel afholde ham fra strar at til-^
trcrde deres Valg og derved ligesom godkjende deres uformelige og
usommelige Fremfcrrd i denne Sag. Han maa have snstet idetmindste
at vide, om deres Valg i den Form, det var fremgaaet, var ugjen
kaldcligt, og om det ikke kunde formes paa en for hans Stilling som
det hele norste Raads Formand meer passende Maade. Han lod dem
sige, at han endnu ikke havde erklceret sig for nogen Herre, og at hans
Stemme var fuldkommen fri; men han snskede at hore deres Naad
om hvad der tjente Riget bedst. De svarede imidlertid kun hertil, at
de nu som for ikke vid ste noget bedre Raad end at vcrlge Hertug Kri
stian. Erkebisioppen burde forene sig med dem i dette Valg, og gjere
Undflyldninger for, at hans Erklcering kom saa seent; han burde dog
med det samme forbeholde Norges Nige dets Friheder ligesom ogsaa
fordre Kong Fredriks Haandfcestning at staa ved Magt indtil den nye
Konge kom til Norge for at krones
Forresten indtraf under Kristoffer Throndsssns Ovhold i Oslo
en Hendelse, som vist ikke forbedrede Forholvet mellem Vincentius
Lunge og Erkebisioppen, og som skal have i hoi Grad vakt Kristoffers
Forbittrelse mod Hr. Vincentius. I et Gjestebud hos denne sidste,
som det lader, kort for Kristoffers Tilbagereise til Throndhjem, op
stod en heftig Trcrtte mellem ham og Verten, under hvilken forncrrme
lige Ord faldt fra den sidstes Side imod Erkebifloppen ; ja Vincen
tius stal, efter en senere Beretning, vcere gaaet saa vidt i sin over
modige Grovhed, at han gav Kristoffer et Slag paaVret’). Sagen
var farlig ; og Biskop Hans i Forening med Provsten Morten Krabbe
ilede med at underrette Erkebisioppen i et Brev af 16de August om
den übehagelige Hendelse, tydelig i den Hensigt at mdla-gge et forso
nende Ord og mildne Erkebisioppens billige Vrede. Tratten, sige de,
i) Breve fra det sondenfjceldsie Raad og Bisiop Hans Reff til Erkebiskop Olaf
af 14de August 1535; fra Hans Reff til Samme af 2den Septbr. s. A.; fra
Geble Pedersftn til Samme af 13de Decbr. s. A., — alt i det nsrske Rigs
archivs munchenste Saml. 1535. «) Breve i det norsie Rigsarchivs
munchensie Saml. af 1535, 14de August, nemlig et Brev fra Raadet til Er-
kebisioppen, et andet fra Biskop Hans Reff til Samme, jftt. m. Pal.-Muller,
Gr. F. 11. 73—75. ’) Suhms nye Sml. 111. 271.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
