Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
771
Keiserens og Pfalzgrevens Breve til .Erkebiskop Olaf.
vist var det ikke uden Indflydelse paa hans Erklcering i August Maa
ned ved Kristoffer Throndsssn til de ssndenfjcrldste Raadslnedlemmer:
at hans Stemme endnu var fri". Og man maa ligeledes tro, at det
ogsaa var medvirkende til hans senere tilsyneladende vaklende, men dog
snarere afventende Holdning. Men, at Erkebijkopven strar, paa Grund
heraf, skulde, uden ncermere Ovfordring, have indladt sig i Underhand
linger med Pfalzgreven eller den burgundiffe Regjering, og gjort den
ene eller den anden bindende Lsfter, — dette er hidtil übevist og i
sig selv uantageligt. Thi at Pfalzgrevens Gesant, Hubert, i sin Frem
stilling for Keiser Karl under sit Ovhold hos denne i Neapel i No
vember 1535, ncrvnte Erkebiskoppen as Throndhjem blandt sin Herres
Tilhcengere, og som den der vilde holde ncesten hele Norge paa hans
Side’), stettede sig aabenbare ikke til nogen bestemt Erklcrring, mundt
lig eller skriftlig, fra Erkebijkoppens Side, men kun til Huberts Kund
fkab om de davcerende norske Forhold og paa rimelige Formodninger,
han deraf uddrog. Erkebiskoppens varsomme Karakter forbod ham
ganske vist at gjere det fsrste Skridt; og det er desud en klart, at hans
norske Uvenner i December, da Erkebiskoppen dog virkelig havde mod
taget Keiserens og Pfalzgrevens ovenomtalte Skrivelser, endnu ingen
Anelse havde om nogen Forbindelse mellem ham og de ncrvnte Fyrster.
I hine Breve, som Erkebiskoppen fsrst modtog med et as sine Skibe
fra Holland den 23de November -), findes heller ikke det mindste Udtryk,
der henpeger paa et forudgaaende Tilsagn fra hans Side, eller paa
nogen tidligere indgangen Forbindelse mellem ham og Pfalzgreven.
Keiser Karls Brev af 10de April indeholder, foruden Anbefalin
gen for de tvende Sendebud fra ham, der vare bestemte til Norge,
men ikke kom did, og foruden Underretningen om Pfalzgreve Fredriks
forestaaende Giftermaal med Dorothea, ikkun en Opfordring til at
vcrlge Pfalzgreven til Norges Konge. — Pfalzgreven, i sin Skrivelse
af 26de August, omtaler med Åttringer af Paaskjennelse og Taknem
melighed, det Taalmod, med hvilket Erkebifioppen har baaret sine og
sit Foedrenelands Lidelser, og den Troskab, han har vist mod hans
Frcende og Fader Kong Kristian 11. Han underretter Erkebiskopven
om sit Egteftab med Kristians celdste Datter og sin Hensigt at ville
gjere sit Iderste for at befri Kristian og tilveiebringe Enighed, Ro
lighed og Fred i alle hans Riger. Hvorledes Ufreden der er opstaaet,
og hvo der har voldet den, ved Erkebistoppen bedst selv. Da Pfalz
greven er overbevist om, at det er Erkebiskoppens hsieste Dnske, at
hans christelige Forsatt kan faa Fremgang, saa beder han om hans
Raad, ved hvilke Midler dette bedst kan ffee. Han vil for den Sag,
med Venner og Venners Hjcelp, vove sig selv og al sin Ejendom.
’) Pal.-Muller, Gr. F. 11. 307. «) SmftS. 83.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
