Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
772 Fjerde TtdSrnm.
Han vil vcere Erkebiskoppen i heieste Maade takstyldig, om denne vil
tilskrive ham, hvorvidt han kan forlade sig paa ham og Norges Riges
Indbyggere. Han stal da give Erkebiskoppen sin egen Stilling hem
meligen tilkjende ’).
Skjent intet her, som sagt, hentyder paa, at Erkebiskoppen selv
havde gjort noget fsrste Skridt til et Forbund med Keiseren og Pfalzgre
ven, saa er det dog aabenbart, at Skrivelserne i hoi Grad have gloedet
ham og vakt hans Forhaabninger. Han meddelte, rimeligvis i Be
gyndelsen af December Maaned, sin Fortrolige, Kanniken Jens Ols
ssn, som fremdeles var i Oslo, deres Indhold i al Hemmelighed og
yttrede med det samme, at der ikke kunde voere meer at vente end nu.
Dog lcegger han til: Mennestet spaar, men Gud raader (nomo pro
ponit, vous 3utem 6i8ponll)". Han torde altsaa ikke hengive sig
ganske til sit glade Haab. For de i Throndhjem tilstedeværende Med
lemmer af Erkestolens Kapitel holdt han derimod Brevene for det
ferste hemmeligt; i det mindste paastode de dette senere, da det gjaldt
dem om at rense sig i Kong Kristians Dine for Deelagtighed i Erke
bistoppens paafslgende voldsomme Adfcerd, hvilken de da fremstillede
som staaende i Forbindelse med og tildcels som en Folge af de samme
Breve 2).
Imidlertid synes det, efter Jens Olsssns Komme til Oslo, for
en lcengere Tid at have vcrret stille her i Kongevalgsagen, enten fordi
Hr. Vincentius og de ssndenfjceldste Herrer have virkelig villet holde
sig strengt til sit Lefte og ikke gjere noget videre Skridt i Sagen, fer
den Erkebistoppen satte Frist med Hensyn til Hyldingsbrevets Udste
delse var forbi, altsaa fer Jul, — eller fordi Pfalzgreve Fredriks Op
trcrden har indgivet dem selv lidt Vetcenkelighed ved at fremskynde for
Vieblikket Kristian lll’s Valg og Hylding meer end heist nodvendigt,
— eller endelig fordi Jens Olsssn maastee ikke har sundet det tjenligt
at gjere dem strar bekjendte med den hele Udstrcekning af den ham
medgivne Fuldmagt, iscrr med Hensyn til Anvendelsen af Erkebi
stoppens Segl. Vist er det, at intet Spor findes til, at man i
Tiden fra Jens Olsssns Komme til Oslo, hvilken, som fer sagt,
sandsynligvis maa scettes i Slutningen af September, og ligetil
langt ud i November Maaned, har gjort noget alvorligt ved Sagen,
eller forlangt af Erkebistoppens fuldmcegtige Sendebud, at han skulde
benytte sin Fuldmagt og Erkebistoppens Segl. Et nyt Stsd fra
l) Hvitf. Krist. 111, u. 1536. 2) Erkebistoppens udaterede Brev til luksnnes
lilllvl, Oannnicus M6l-a3>en3>B, i det norske Rigsarchivs munchenske Sml.;
det throndh. Kapitels Brev til Krist. II! af 13de Jan. 1538 i Dan. Mag.
Yl. 290—292. Jfr. Pal.-Muller, Gr. F. 11. 83 Not.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
