Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
801
Klaus Bilde og Vp. Hans Reff tale Nordmemdenes Sag for Kristian 111.
5
christen, god Herres og Konges priselige Navn", ,g Almuen des vel
villigere underkaste sig en stor og gavnlig Skat". Han kunde ogsaa
med List og Lempe" erholde en god Hjcrlp og Skjenk af alle dem,
som mest havde voldet dette Oprsr. Bisioppen forsikkrer til Slutning,
at han i sin Throndhjemsreise ene havde snstet at kunne virke til
Kongens Bedste, og at han fremdeles vil have dette for Vie. Han
og hans Kapitel og Kleresi vil verre „Eders Naades ydmpge Kapel
laner til Gud" l).
Men om end Hr. Klaus Bilde og Biffop Hans, den fsrste
mundtlig den anden skriftlig, talte Erkebifioppens og de urolige Nord
mcrnds Sag, saa er det dog muligt, at Kong Kristian havde laant et
opmcerksommere Vre til Erik Gyldenstjernes Fremstilling, om denne
havde kommet til Orde. Erik Gyldenstjerne var, som vi allerede have
seet af hans Breve til Kongen 2), meget bittert stemt baade mod Er
kebifloppen og mod Nordmcendene i det Hele. Han var vistnok langt
mere paa Biskop Hans’s og Klaus Bildes Forestillinger end af egen
Drift gaaet ind paa den nysomtalte Vaabenstilstand ; og det kan neppe
tcrnkes at have vceret af anden Grund end for at modarbeide de tvende
Herrer, at han strar efter Stilstanden, samtidig omtrent med Hr.
Klaus’s Afreise, overgav Befalingen paa Akershus til Morten Krabbe,
Kansleren, for selv at drage til Danmark. Han synes imidlertid at
verre dsd paa Reisen. Det sidste man ved om ham, er at han fra
Valden, en Gaard i det sydlige Halland tilhsrende Esge Bilde, skrev
til sine Venner i Bergen den 15de Mai. Men dermed forsvinder han
af Historien og er rimelig dsd strar efter. Til Kong Kristian kom
han efter al Sandsynlighed ikke
Kristian havde haabet, at Freden til Hamborg, som han havde
sluttet for Danmarks Vedkommende med Lybek^), skulde have draget
Kjsbenhavns Overgivelse tilFslge. Dette flede dog ikke. Grev Kri
stoffer og Hertug Albrekt bestemte sig til fremdeles at forsvare Staden,
og dens Beleiring fra Kong Kristians Side fortsattes. Paa Malms
boerne derimod gjorde Hamborger-Freden, som det lader, et sterre
Indtryk. Malms overgav sig, efter flere hemmelige Underhandlinger,
til Kristian den 7de April, og Kongen holdt der sit Indtog den 11te
April °). At Kjobenhavn var mere haardnakket kom deraf, at Anfs
rernes og Borgernes Haab endnu stod til Pfalzgrev Fredrik og den
Hjcelp, han toenktes at skulle snart tilfore Staden fra Nederlandene og
’) Bijkop Hans Reffs Brev af 25de April 1536, hos Palud.-Muller, Aktstykker
11. 264—267, jfrt. m. Sammes Gr. Feide 11. 274, 275. 2) S. 0. f. 11.
795. 2) Palud.-Muller, Aktstykker 11. 277, og Sammes Gr. F. 11. 277
jfrt. m. Annaler f. nord. Oldk. 1853. 56. 4) E. 0. f. 11. 795. -) P^ .
Muller, Gr. F. 11. 291.
Keystl. Den nttftt RitUt Historie, li. 51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
