Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
802 Fjerde Tidsrum.
Keiseren. I April og Mai foregik virkelig ogsaa i Nederlandene store
Rustninger, og et scrreget Sendebud fra Statholderinden, Dronning
Maria, ankom i April til Kjobenhavn for at underrette Borgerne
om den snare Hjcrlp og ved Lofter opretholde deres Mod Uag
tet alle Kristians Anstramgelser havde det saaledes endnu lange Ud
sigter med Kjobenhavns Overgivelse. Derimod havde Kallundborg
Slot paa Sjcelland, der hidtil havde vceret i Grevens Hcender, over
givet sig til Kongen allerede den 16de Februar og den 27de Mai
blev Vardberg i Halland indtaget af Kristians Folk ’). Efter dette
var Kjsbenhavn rigtignok den eneste Stad i Danmark, som gjorde Kri
stian Modstand ; men i den kunde Pfalzgreven og den keiserlige-neder
landste Magt finde et overordentlig vigtigt Ststtepunkt, hvis det blev
Alvor med deres Angreb paa Danmark. Paa den anden Side blev
Kulden mellem Kristian og Kong Gustav af Sverige stedse mere isine
faldende. Gustav fslte, og det vift nok med Rette, at Kristian havde
handlet mindre redeligt mod ham, baade ved at love ham Baahus og
Akershus Slotte i Norge som Pant for de erholdte og forventede
Pengelaan uden at vcere i Stand til at indfri Loftet, og ved at af
stutte Hamborger-Freden uden at tåge Gustav med paa Raad, ja uden
at give ham Underretning derom fsr lcenge efter. Gustav lod sig in
genlunde tilfredsstille derved, at Kristian med Usandhed kastede hele
Skylden for at de norske Slotte ikke bleve ham overleverede paa Er
kebiskop Olafs Gjenstridighed og Reisning. Han gjennemstuede Kri
stians i Grunden egennyttige og uredelige Statskunst; men han vilde
klogeligen ikke foroge Faren baade for ham og for sig selv ved at
lade det komme til aabent Brud paa en Tid, da de begge havde fra
Üblandet saa meget at frygte^).
Under disse indviklede og endnu i hoi Grad faretruende Om
stcendigheder er det begribeligt, at Kristian ikke kunde tcenke paa noget
stort krigersk Foretagende mod Norge, men maatte lytte til, eller i det
mindste lade som han lyttede til, fredelige Forslag. Han havde i Slut
ningen af Marts modtaget Underretning fra Bergen om, hvorledes
Kristoffer Throndsssns Angreb var mislykket, og han havde i den An
ledning den 27de Marts fra Kallundborg tilskrevet Thord Roed med
Opmuntring til Udholdenhed, og dette havde han gjentaget ved Skri
velse fra Malms af I4de April. Nu kom Hr. Klaus Bilde i Mai
Maaned til ham fra Oslo og kunde udfsrligen forklare ham Stillin
gen i Norge, hvilket Hr. Klaus maa have gjort uden hadefulde Be
skyldninger enten mod Erkebifkoppen eller mod Folket. Hvilke Fslelser og
Tanker Kristian i sit Hjerte har nceret, kunne vi ei afgjsre ; men vist er det,
’) Palud.-Muller, Gr. F. 11. 316—321. «) Sft. 251. -) Sft. 321—
329. «) Pal.-Muller, Gr. F. 11. 292—303.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
