Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
818 Fjerde Tidsrum.
Kong Kristians og det danske Rigsraads Plan med Norge baade
i verdslig og geistlig Henseende var saaledes udtalt: — Norge siulde
ophsre at vare et selvstcrndigt Rige; — det fiulde indordnes under
Danmark som et under dets Krone horende Land, som et Ledemod
af Danmarks Rige"; — Norges Kirke siulde endelig undergaa den
samme Forandring, som for Danmarks var fastsat. Dette sidste siges
vel ikke udtrykkelig i Recessen, hvor Norge ikke engang ncevnes; men
saadant behsvedes ikke heller. Naar Haandfoestningens anden Artikel
var sat i Kraft, var med det samme den norske Kirkes Stilling afgjort.
Dens Skjebne var lagt i den danske Konges og det danste Rigsraads
Haand, og hvad der med Hensyn til Danmark var vedtaget for
Kirkens Vedkommende, maatte som en Selvfslge ogsaa gjoelde Norge,
naar dette for Eftertiden kun siulde vcere en Deel af Danmark.
Kristian viste ogsaa kort ester i Gjerningen, at han fortettede sit frem
tidige Forhold til den norsie Kirke saaledes, som i Recessen var udtalt
om den danske. Den 18de November 1536 tilstrev han fra Kjsbenhavns
Slot Esgc Bilde og Magister Geble Pedersssn, Erkedegn i Bergen,
et Brev,, hvorved l»an overdrager dem «Gyrelsen af Bergens Visiops
dsmme og alt sammes Gods, samt Opbsrselen af dens Rente og Ret
tighed mod fcrlles Ansvar og senere Regnsiab for alt Opbaaret. Og
ved Brev af 30te i samme Maaned, fra samme Sted, tilkjendegav
Kongen Esge Bilde^ at han havde forlenet sin Sekretcrr, Henrik Holk,
med Degnedsmmet (Archidiakonatet?) i Bergen; men Va Henrik Holk
var for Tiden fastholdt i Kongens Tjeneste, saa anmodes Hr. Esge
om i Henriks Fravoer at indkrceve og modtage den Rente og Rettig
hed, denne tilkommer ’). Kongen skattede og valtede altsaa allerede
i November 1536 med en norsk Viflopsftols Gods, ganske som om
den for Danmark i Recessen fattede Bestemmelse ogsaa gjaldt Norge.
Ved den samme Tid da man saaledes paa Rigsdagen i Kjsben
havn fattede Beslutninger, der, saa at sige, afgjorde Norges Fremtids
Skjebne, kom Kristoffer Throndsssn sidst i October eller forst i No
vember tilbage fra Nederlandene til Throndhjem med fire Skibe, af
hvilke tvende vare store. Krigsfolk synes dog ikke at have vceret om
bord, og Hensigten med Skibenes Sendelse var, som det lader, egent
lig den, at hjcrlve Erkebistovpen bort fra Norge, hvis dette siulde be
hsves og vcere hans Vnske. Den 21de November tilstrev nemlig
Erkebisiopven fra Nidaros Statholderinden af Nederlandene, Dronning
Maria af Ungarn, sin Tak for de Skibe, der ere sendte til Norge for
at skaffe ham i det mindste fri Adgang til at forlade Landet, hvis han
alt for meget siulde trcenges af sine Fiender". Han yttrer imidlertid,
at han og den bedste Teel af Norges Indbyggere endnu haabe paa
!) N. Dipl. 11. 827.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
