Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
819
Vaabenftllftand til Bryssel mellem Kristian 111 og Nederlandene.
Pfalzgreve Fredriks Komme og paa Keiserens og Dronningens Hjcelp ’).
Dette er Erkebiskop Olafs sidfte Nsdraab. Kong Kristians Fcerd mod
Danmarks Viskopper maatte nu verre ham bekjendt, og han maatte
deri lcrse sin egen og den romerske Kirkes Fordsmmelsesdom. Af Kri
stian kunde han ei meer vente Naade. Til Keiseren og Nederlandene
stod hans sidste svage Haab.
Men ogsaa dette skulde snart glippe. Kjobenhavns Indtagelse
havde vceret et farligt Stod for Neverlandenes Handel. Det stod nu
i Kong Kristians Magt, som hele Danmarks Herre, hvis Nederlcen
derne svede Fiendtligheder mod ham, at sperre for deres Handelsstibe
Vresundet og Veiterne, ja at optage’ deres Fartsier og Ladninger,
naar de paa Veien til Vsterssen maatte passere de danske Farvande.
Henved 50 burgundiste Skibe med Ladning vare ogsaa virkelig faidne
i de Danskes Hcender. Da derfor Underhandlinger mellem Kong Kri
stian og det burgundiste Hof bleve indledede ved Landgreven af Hessen
og Stadm Hamborg, greb Statholderinde-Dronningen med Glcede
Leiligheden for at faa en Vaabenstilstand istandbragt. En forelsbig
Stilstand blev allerede den Iste Februar 1537 sluttet i Hamborg, og
danske Gesanter fore ikke lcenge efter til Bryssel, hvor Underhandlin
gerne fortsattes. Enden blev, at en treaarig Stilstand mellem Dan
mark og Nederlandene blev stuttet den 3die Mai 1537 og i rette Tid
stadfcestet af Keiser Karl.
Vistnok blev ved denne Leilighed Erkebistovpen af Throndhjem
ikke glemt. En Artikel bestemte nemlig, at hvis Erkebistoppen ikke fsr
Traktatens Datum havde forladt Norge eller Danmark, men var fan
gen og i Kongens eller hans Krigsfolks Magt, fsr Traktaten blev
forkyndt, — da skulde det verre ham tilladt at fare med sine Tjenere,
IWU Gylden og eet Skib hvorhen han vilde, kun han forpligtede sig
til ikke at foretage noget til Skade for Kong Kristian og dennes Ri
ger, saalcenge Stilstanden vårede. Men havde han endnu ikke for
ladt de ncevnte Lande, og var han ikke fangen, da maatte der ingen
Hinder lcegges ham i Veien for at drage bort med Tjenere, Skibe
og alt hvad ham selv tilhsrte^).
For hans Frihed og Bortkomst var der altsaa ssrget i Stilstands-
Overenskomsten. Men alt Haab om Underststtelse fra Nederlandene,
og derved tillige Sandsynligheden for at kunne reise Norge til sit
og den romerske Kirkes Forsvar, blev ham med det samme afskaaret.
Muligen har man allerede, ved de fire Skibes Afsendelse til Thrond
hjem i foregaaende Hsst, ved Hoffet i Bryssel havt Dnskeligheden af
en snart indtrcedende Vaabenstilstand med Danmark for Vie, i hvilket
l) Brev paa Latin i Rigsarchivet i Vryssel, Langes Afsirift; jfr. Pal.-Muller,
Gr. F. 11. 397. «) Palud.-Muller, Gr. F. 11. 383—386.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
