Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
834 Fjerde TidSrum.
ser maa vcere udgangne til de kongelige Hsvedsmcend i andre Dele af
Norge for at tjene dem til Rettesnor i deres Adfcrrd i Kirkereforma
tionens Anliggende.
De Grundscetninger, her af Kong Kristian udtales, maa overho
vedtt kaldes maadeholdende og kloge, iscer hans Forskrifter med Hen
syn til Presternes Opretholdelse omkring i Landet, og med Hensyn til
Afvergelse af Landalmuens Forvirring ved de nye Religionsloerdom
mes ganske uforberedte Forkyndelse. Her skulde man — saa vilde
Kongen — opbie de overordnede kirkelige Tilspnsmcrnds Komme, som
Kongen med det Fsrste vilde udncevne, og som han endnu kalder: Vi
skopper; dem skulde den vertslige Vvrighed, saa var vel Kristians
Mening, overlate den egentlige religiose Dccl af Reformationsverket.
Ikte desto mindre stimler ogsaa Kongens Agt, at berige Kongedsmmet
paa den faldne romerske Kirkes Bekostning, tydelig igjennem i Be
stemmelsen om alt Bistopsgodset og alle Bistopsindtcegternes Henlceg
gelse under Kronen, — noget der ingenlunde var tcenkt som en blot
midlertidig Sikkerhedsforholcsregel til hint Godses Beskyttelse. Dette
viste sig nemlig snart, da de Superintendenter, som endelig bleve an
satte i de katholste Vistoppers Sted, ikke fik Raadigheden over det
gamle Biskopsgods eller dets Indtcegter, men sattes paa en langt
sparsommere bestemt Underholdning, medens Bistopsgodset i sin Heel
hed forblev under Kronen og til dens fulde Raadighed. Ikke engang
den gamle biskoppelige Andeel af Tienden skulde tilfalde de nye Su
perintendenter, skjent Tienden i det Hele udtrykkelig paabsdes vedlige
t)oldt. Thi Budet i den kjsbenhavnste Reces ’) blev for Tiendens
Vedkommende ogsaa strar gjort gjceldende for Norge med den Foran
dring, som celdre Lov her gjorde nodvendig. Her blev nemlig de to
Fjerdedele af Tienden, som efter gammel Kristenret, den ene tilkom
Sognekirken, den anden Sognepresten, fremdeles henlagte til disse;
men Biskoppens Fjerdedel, og den Fjerdedel, som kaldtes Bondelodden,
hvilken oprindelig var bestemt for Sognets Fattige og senere ved en
Misbrug var bleven paa en Maade lagt under Biskoppens Raadighed,
— disse to Fjerdedele bleve nu tillagte Kronen. Den, som det ved
fsrste Viekast kan synes liberale. Bestemmelse med Hensyn til Klo
strene, hvilken forekommer i Kristians Brev, og tidligere var udtalt i
Recessen af 3Ute October 1536, — den kom i Virkeligheden ikke den
norske Kirke til nogen Fordeel. Thi den af Kon-gerne Kristian II og
Fredrik I begyndte Inddragning af Klostrene og deres Gods til
verdslige Forleninger under verdslige Kronens Embeds
mcend, eller til Kongens videre fri Forfsining, fortsat
tes under Kristian III; og skjemt de af Kongen tilflikkede verdslige Be-
’) S. o. f. 11. 817. -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
