Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
835
Kristian His ReformationSverk i Norge.
styrere skulde ssrge for dem af Klosterfolket, der ikke foretrak at siptte ud,
saa blev dette Underhold, saavidt man kan skjenne, kun i knappeste
Maal de Ojenblivende tildeelt. I 1555 omtales allerede de norske
Klosteres Ophcevelse og Inddragelse under Kronen som en fuldendt
Gjerning, og i 1562 sinder man det sidste Spor af norske Munke
Viskovsgodset og Klostergodset i Norge med deraf flydende Ind
tcegter samt Halvdelen af Tienden tilfaldt saaledes ved Reformationen
Kongedommet eller Kronen. Men Kristian vidste, ved Siden heraf,
ogsaa at flrabe til sig en god Deel af Kirkens rsrlige Gods. Under
27de April 1537 paalagde han fra Viborg Esge Bilde at skaffe ham
af Klostere eller Kirker forgyldt Kobber, nemlig Tavler, Villeder, Ly
sestager og andet lignende af denne Materie, — rigtignok, som det
hed, med deres Minde, som havde Kloster eller Kirke i Forlening 2).
Og i et Brev af 23de Juni 1537 fra Kjebenhavns Slot overdrog
han samme Esge Bilde, i vet han takkede ham for hans Tjeneste i
det Nordenfjeldske, og bed ham at indtage Bergens Stift paa Kon
gens Vegne, — at ssrge for, at Intet forrykkes af Kalke, Diske,
Monstrantier, Klenodier, Guld, Sslv, forgyldte Tavler og andet saa
dant, der er eller findes i Kirker eller Klostere, at det bliver tilstede alt
sammen", og deri paasee vort Gavn og Bedste" Kongedsmmet
skulde altsaa have sin Del ogsaa af Kirkens rorlige Kostbarheder, og
Indbringelsen af alle disse Kirkestatte i Kongens Skatkammer, —
hvilken vi vide med Sikkerhed senere foregik fra mange andre Dele af
Landet end fra Bergens Stift, og hvilken vistnok maa antages i Re
gelen at have foregaaet fra alle Landsdele, forsaavidt i det mindste
Leiligheden tittod det, og Sagerne ansaaes for Flytningen vcerd, —
har vist nok ikke lidet bidraget til igjen at fylde den kongelige Kasse,
der ved den foregaaende Krig var bleven saa haardt medtagen.
Hermed verre ingen Bebreidelse udtalt over det, at Kongen, da
han engang var erkjendt for Landskirkens Hoved, tog
under Kongedommets eller Kronens Varetcrgt det Kirkegods,
som nu, efter den nye Kirkeordning, maatte agtes uhensigtsmcrssig
anvendt, om det anvendtes paa den gamle Maade og efter den ro
merske Kirkes forkastede Grundscrtninger. Men Bebreidelse maa dog
ramme Maaden, paa hvilken disse Rigdomme, under Kongedommets
Ledning, senere for ftsrste Delen nyttedes. Det var en retfcerdig
Fordring, at de maatte komme Kirkens Forma al paa en fornuftig
og med Reformationen stemmende Maade til Gode, — at de maatte
blive anvendte til den religisse Oplysnings og de dermed forbundne
Indretningers Fremme. Men dette stede, saavidt man har kunnet
efterspore, kun for en meget ringe Del. Det meste af hine Rigdomme
!) Lange, Klh. 2den Udg. 174—192. -) N. Dipl. I. 793. ’) Sft. 111. 831.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
