Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
857
Tiltagende Uenighet» mellem Visiopperne. Gissur dor.
uden at underrette sin Modpart derom, til Hornafjord og tog Bjar
narncrs i sin Besiddelse. Da Gissur fik denne ulovlige Fremgangs
maade at hore, tilflrev han lon med Bebreidelser og forsikkrede, at
han ei vilde slippe BjarnarncrS uden. Dom ’). Hermed var det forbi
med Venskabet mellem begge Bifiopper, hvilket heller aldrig havde v<r
ret fra nogen af Siderne andet end et tomt Spil. Hvad siden paa
fulgte i Vjarnarncrs-Sagen forbedrede ikke Stillingen mellem Biskop
perne. Kongen tildsmte nemlig fsrst Bistop Jon Gaarden, og han
modtog Kongens Brev derom i 1545. Men det selgende Aar blev,
paa ncermere Oplysninger, denne Dom tilbagekaldt, og Gaarden fra
tagen Biskop lon. Denne lod- sig imidlertid ikke nsie hermed. Thi
i 1547, da han visiterede sit Biflopsdemmes sstlige Deel, og som sed<
vanlig var omgiven af et stort Folge, gik han anden Gang, uden
Varsel, med sin vcebnede Flok ind i Skaalholts Bistopsdemme og tog
med Magt atter Vjarnarnces under sit Verge
Bisiop Gissur havde i den Tid han var Skaalholts Vistops
dsmmes Forstander arbeidet virksomt i Reformationens Tjeneste. Hans
Virken havde ogsaa i det Hele havt Fremgang, fijent han stedse
maatte kjcempe mod megen Overtro og megen Uviltte hos sine under
ordnede Prester, og derhos bestandig maatte svceve i Frygt for lon
Aresssns Efterstrcebelser. Vel fandt han paa den anden Side Stette
i mange af de Moegtige blandt Lcegfolket, der var begyndt at ledes
ved Bisiopsvcrldet; men han felte sig dog aldrig ret sikker, naar han bessgte
sit Bisiovsdemmes Grcendseherreder, og han havde da stedse i sit Folge
ti eller tolv sterke, vel vcebnede Svende. Han arbeidede flittig imod
Tilbedelsen af Kors og Helgener, og det lykkedes ham at faa mange
saadanne Gjenstande fjcernede. Han fik ogsaa for en stor Deel af,
flasset den katholste Messetjeneste og de lange latinske Venner. Han
opmunttede Presterne til at gifte sig, og foregik dem heri selv med
Eremvlet. Alt hvad han heri kunde udrette, var naturligvis Bi
siop lon meget imod; men denne formaaede ei at hindre det. Gis
sur var en kraftig og klog Mand, og havde Rygstsd i Kongen og
dennes Embedsmcend. Forholdet mellem begge Biskopper blev imid
lertid stedse meer og meer fiendtligt, iscer paa Grund af Bjarnarnces-
Sagen; og det kunde vel neppe have varet lcenge, fer det var kom
met til et voldsomt Brud mellem dem. Men dette hindredes ved
Gissurs tidlige Ded. I Kaldadarnces i Floe, ncer Mvesaaens Ud
leb, var et Kors, som var Gjenstand for megen Overtro og mange
Valfarter. Da dette ikke var langt fra Skaalholt, fandt Gissur det
saameget meer utaaleligt, red i Begyndelsen af Februar 1548 til Kald-
’) Finn Joh. 11. 702, 733. «) Espol. Aarb. h. 3. c. 411—118; Flnn Joh.
11. 663—667, 735—738.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
