Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
858 Fjerde Tidsrum.
adarnces og lod Korset borttage. Men paa Tilbageveien blev han
syg — noget som naturligvis de ivrige Katholiker ikke undlode at scrtte
i Forbindelse med hans nys svede Handling, — Sygdommen tiltog
ester hans Hjemkomst til Skaalholt, og han dsde der ester en fire
eller fem Ugers Sygeleie i Begyndelsen as Marts 1548. Han var
da ikke meer end omkring fireti Aar gammel, og havde vceret Skaal
holts Biskopsdommes Superintendent i otte Aar. Hans Lcerdom,
Klogftab, Dygtighed og Iver for Reformationen blev almindelig er
kjendt; men Mange have ogsaa skyldt ham for Underfundighed og iscer
bittert dadlet hans Adfcrrd . mod hans Ungdoms Velgjsrer, Bisiop
Vgmund ’).
Bistop Gissurs Dsd indtraf paa en Tid, da Biskop lon Ares
ssn allerede synes at have fattet hsitflyvende Planer til sin Magts
Udvidelse. Den farligste Anstsdsten for hans crrgjerrige Hensigter,
hvilke ffulde stotte sig til Reformationens Undertrykkelse, var nu borte;
og de Tidender om Tilstanden i Üblandet, som han, udentvivl stadi
gen, har vidst at skaffe sig deels over Hamborg deels over Nederlan
dene, vare hsist opmuntrende. I April 1547 havde Keiser Karl V
overvundet de tydfke protestantiske Fyrster ved Muhlberg og fanget
deres tyende Hoveder, Kurfyrst Johan Fredrik af Saren og Landgreve
Filip af Hessen. Karl var efter denne Seier for Tiden saagodt som
uindstramket Herre i Tydfiland, og et nyt Haab om Protestantismens
Undertrykkelse var her vakt hos Katholikerne.
lon fandt, at den gunstige Tid for ham ogsaa nu var kommen,
og at han maatte nytte den med Naskhed. Han red strar efter
Paafie i Begyndelsen af April 1548 til Vorgarfjorden og kundgjorde
paa Veien, i Kalmansunga, at han agtede at tåge under sig Styrel
sen af det ledige Skaalholts Viskopsdsmme. Dette blev snart ’kjendt
for Presteskabet her, som ingenlunde yndede lon og endmindre hans
Sen, Presten Bjorn, der for Tiden havde meget hos Faderen at sige.
Medens Bistop lon for om i Borgarfjorden og siden beredte sig til
at fare til Althinget, ilede de staalholtste Prester med at komme hans
Planer i Forkjobet. Under selve Althinget samledes en Mcrngde
baade Geistlige og Lcegmcend i Skaalholt for at handle om en ny
Biskops Valg. Men der viste sig Uenighed mellem dem. De Mange,
som endnu hang ved Katholicismen, stemte for Sigurd, Abbed i
Thykkvabo; den lutherske Prest Gisle lonsssn i Selaadal derimod er
klcerede aabenlydt, at han ei vilde have nogen Bissop med Hue og
Stav, og paa hans Side traadte Lutheranerne og snart Mcengden af
Forsamlingen. Dette Parti valgte da Presten Martin Einarsssn,
en formuende, gudfrygtig, lard og Protestantismen hengiven Mand,
’) Gspol. Aarb. h. 3. c. 113, 118-158; Finn. Joh. 111. 268—279.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
