Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
876 Fjerde Ttdsrum.
Ken voldte ham meget Meen og efter et langt Sygeleie endte hans
Liv i 1563. Men Kirkereformationen har dog, hin forste hemmelige
Uvillie mod den uagtet, baaret sine herlige Frugter paa Island baade
i Religiositetens Vcrkkelse og i Videnstabelighedens Gjenfsdelse ’).
1««.
Vversigt over den norske Kirkeforsatning i det fjerde Tidsrum.
Naar vi her, i Lighed med hvad vi have gjort ’ved hvert enkelt
forudgaaende Tidsrums Slutning, ville give et Ovcrblik over den
norste Kirkes Forfatning i det sidst omhandlede Tirsrum af Katholi
cismen, — da kunne vi fatte os kort. Thi intet Nyt af Betydenhed,
ingen store Fremskridt, ingen glcedelig Udvikling moder os her. Hvor
vi ikke stode. paa reent Forfald, derviser sig Stillestaaen, og
Kirken strider ikke over det Udviklingspunkt, paa hvilken vi fandt den
ved det fjortende Aarhundredes Midte.
Og denne Tilstand var visselig ikke noget Scrreget for den norske Kirke;
den deelte heri Skjebne med hele den ovrige samtidige romerske. Dennes
Glandstid og kraftige Alder viste sig allerede forbi ved det fjortende Aar
hundredes Begyndelse. En Vanmagt og tcerende Hensygnen traadte i
Stedet, som ingen Kunstgreb formaaede i Loengden at dcekke, men
hvis Virkninger^ efterhaanden aabenbarede sig ncer og fjcernt i dens
vide Kreds. Romerkirken begyndte allerede at ryste sterkt under de
avignonste Paver (1305—1378). Den syntes ncerme sig sit snare
Fald under den store Pavedsmmets Splittelse (1378— 1417). Den frel
stes dog for Vieblikket fra Undergangen ved Kirkeforsamlingerne i Kostnitz
(1414-1418) og i Basel (1431—1449). Dens Anstrengelser i den
ncermeste Tid efter for atter at hceve sig, var intet uden bedragersk
Blendverk, og den var paa ny hensjunken i sin Vanmagt og Dos, da
Kirkereformationen overraskede den og losrev fra dens Herredsmme
blandt saa mange andre af Europas Stater ogsaa de tre nordiske Riger.
Den romerske Kirke havde i Norge strar fer vort Tidsrums Be
gyndelse, ved Midten af det fjortende Aarhuudrede, naaet det Hside
punkt, som var den her af Gud tilmaalt. Den havde da vundet et
agtverdigt Proeg af Orden og Fasthed. Men Tegn paa Stillestaaen
vare ogsaa allerede indtraadte. Det sidste lange Tidsrum har vist
os, hvorledes den norske Kirkes Nedadgaaen for Alvor begyndte ved
den store Mandedsd og hvorledes den snart hensank i en Dsds
dvale, der vårede saagodt som uafbrudt, lige indtil den store Kirke-
’) Om Bisiop lon Aressens Ded og de sidste Begivenheder paa Island i den
katholsie Tid s. Espol. Aarb. h. 3. c. 121—155; Finn Joh. 11. 670-730.
2) Jfr. o. f. 11. 339—341.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
