Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
877
Kirkeforfatninge». Kirkens EmbedSmcrnd.
r
reformation rev den überedt, meer ved politiske end ved religisse
Rystelser, ud af Ssvnen for at omdanne den i en ny Skikkelse.
Vi ville i vor korte Oversigt folge den samme Orden som ved
de tidligere Tidsrum.
I. Af Kirkens Embedsmcend opstod ingen nye Klasser, og
de crldres Stilling i det Idre, indbyrdes og overfor Loegfolket, blev
uforandret. Titler, Rangfslge, glimrende Optrceden i Livet, Fordring
paa Lcegfolkets LErefrygt og Underkastelse, — alt dette holdt sig ved
lige. Men i den indre Sammenlcrnkning mellem Kirkens Ledemode
indsneg sig en Forrykning, der hastig drog den moegtige Kjedes Svek
kelse til Folge.
Hvad Presterne angaar, da undergik deres Forhold baade mod
oven og mod neden mindst Forandring. Sogneprestens Rettigheder
og Pligter bleve, saavidt vides, staaende ved det, som i ncest foregaa
ende Tidsrum var fastsat. Hvorvidt de saa nyttige og vigtige Prestemsder
eller Discesansynoder ’) have vcrret strengt opretholdte, kan ikke siges;
men ganste nedlagte vare de dog ikke hverken i Norge eller paa Island.
I Kirkens overordnede Styreres Stilling derimod, i Erkebiskop
pens og Bi stopper nes, foregik en Forandring, og det en ganske isine
faldende. Den havde sit vcesentlige Udspring fra Pavernes allerede tidlig
sterkt .fremtredende Strceben efter at sammentrcenge den hele Kirkesty
relse saa umiddelbart som muligt i Pavedommet selv og den pavelige
Kurie. Den oprindelige Tanke hermed var vist nok at styrke paa denne
Maade Pavedsmmets og den romerske Kirkes hierarchiske Magt og
Enevoelde. Men man gil^for vidt; og det aabenbarede sig snart for
meer uhildede Dine, gt tilsidst maatte den overspendte Bue briste og
Maalet^tabes. Man lod sig dog ikke i Tide advare; man stred tvert
imod med stedse vorende Sorglsshed frem paa den engang betraadte
Vei. Og det var snart ikke Higen efter Enevceldet alene, som drev
Paverne tillderligheder; lav Vindesyge blandede sig ogsaa i Spillet.
Den erkebisioppelige og biskoppelige Myndighed blev planmcrssig svek
ket for at hcrve Pavedsmmet, og det vigtigste Led i den hierarchiske
Lcenke tabte sin Kraft.
Vi have i den norske Kirkes tidligere Historie strcebt at vise, hvor
ledes den egentlige kanoniske Kirkestprelse var beskaffen, og hvorledes
den fandt Indgang og vandt Fasthed i Norge. Men vi have ved
Siden heraf ogsaa gjort opmcerksom paa, at Paverne allerede tidlig
begyndte i visse Punkter at rokke den i dens fulde Strenghed. De
havde allerede fra det 9de Aarhundrede af gjort sig det til Opgave at
svoekke Metropolitanmyndigheden i Almindelighed for at drage, alle
Biftovper meer umiddelbart md under sit Omraade. At Metropoli-
’) Jfr. o. f. 11. 315.
>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
