Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
879
Den biskoppelige Myndigheds Svekkelse.
%
perne til Knyttepunkt i deres Virksomhet» og gav Kirkestyrelsen den
Enhed og Kraft, som ikke Metropolitanen, med sin sterkt beskaarne Myn
dighed, langer ved sig selv alene formaaede at fremkalde.
Vi have feet, hvorledes den norste Kirke, strar efter den store
Mandedsd var overstanden, ved Besatttelsen as Nidaros’s Erkestol i
1350 og Oslos Bifiopsstol i 1352, sik en haandgribelig Forklaring
paa, hvorledes Kurien for Eftertiden vilde have sin Provisionsret ud
strakt og tydet. Pave Clemens VI erklcerede jo ved denne Leiltghed
at han havde forbeholdt sig Provision og Disposition af alle ledige
og ledigblivende Bistopsdommer Fra den Stund, kan man sige,
havde de> norske Domkapitlers fri Valg af Bistovper ligesom
ogsaa Erkebisiovpens Stadfcrstelsesret paa Valgene erholdt Dsdsstsdet
ved Pavens egen Haand. Fra nu af gjordes Bistovsdsmmerne i
Norge, som i saa mange andre Lande, ikke alene til Maal for Lykke
ssgeres Strcrben, men endog til en Handelsartikel, hvormed den ro
merske Kunes Vindesyge spekulerede. De bleve gjorte til Gjenstand
for en fast Taration, idet en vis Sum, afpasset efter hvert enkelt
Viskopsdommes Indtcrgter, bestemtes at stulle udredes til Kurien ved
hver indtrcedende ny Besotttelse
Endnu vcrrre blev disse i sig selv saa fordervelige Forhold, da
den verdslige Styrelse, fra Dronning Margretas Tid, nyttede dem
til underhaanden, ved Kuriens Hjoelv, at faa den norste Erkestol og de
norsie Bistovsstole besatte med sine villige Haandlangere; og ben Uor
den, som indtraadte i alle Pavedommets Virksonchedsgrene under dets
store Schisma (1378—1417), lettede Kongedsmmet dets Indflydelse ved
Bisioppernes Tilskikkelse. Hvor vidt det med Misbrugene fra Konge
magtens Side gik under Erik af Pommerns Styrelse, have vi feet;
og hvorledes Kirken led under alle de forargelige Tilfcelde, som ved
disse Misbrug fremkaldtes, kan man let forestille sig, om man end ikke
havde Eremplerne med Erkebiskop Nikolaus Ruser, Vistopperne lon
Geriksssn, Arne Klemetsssn og flere i Tidsrummets Historie omtalte
for Vie.
Det lykkedes Conciliet i Kostnitz at ende det store Schisma, men
ikke at forbedre Kirkestyrelsen 3). Heldigere syntes i dette Stykke Con
ciliet i Basel at stulle blive, og dets Anordninger virkede for Norges
Vedkommende en liden Stands og Indstramkning i de indsnegne Mis
brug, i det mindste ved Bistovsstolenes Besotttelse. Men dette var
dog i Virkeligheden kun et lidet Lysglimt i det almindelige Morke.
!) S. o. f. N. 342, 350. W denne Taration af Visiopsdemmerne blev ind-
fert ogsaa for de norskes Vedkommende, er sikkert nok, om man end ikke ved
at paapege Tiden med Aestemthed, da det Me. Munter, Kirchengesch. 11.
471—478. 2) S. o. f. 11. 459.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
