Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
880 Fjerde Tldsrum.
?
Pavelige Kabaler seirede til Slutning over Conciliets gode Villie, og
de gamle Ustikke bleve i Hovedsagen staaende ved Magt ’). Paa begge
Concilier regnedes, som bekjendt, Afsendingerne fra de nordiske Niger
under den g erma niske Nation, en af de store Afdelinger, hvori
de Msdende inddeltes. Da nu i 1448 Concordatet mellem Paven og
den tpdsie Keiser, Fredrik 111, til Aschaffenburg, — eller som det og
saa, maajkee rigtigere, bencrvnes : til Vien, — for en stor Deel gjorde
det baselske Conciliums Bestemmelser magteslsse for Tpdsklands Ved
kommende, saa blev ogsaa, som det lader, dette Concordat efterhaanden
udstrakt over de nordiske Niger tillige. Dette siede vist nok ikkun gjen
nem Brugen, ikke ved nogen bestemt offentlig, strengt retsgyldig, Akt.
Men Virkningen blev lige fordoervelig for Kirken 2). Under de Be
strcebelser, som fra nu af Paven paa den ene Side og Kongen paa
den anden anvendte for at bringe Bisiopperne i et Afhcrngighedsfor
hold af sig, kunde det ikke vcere andet end at Bisiopsdommet maatte
meer og meer tabe i Selvstcendighed og kraftig Indstydelse paa Kir
kens Anliggender. Paven saa gjennem Fingre med Kongens Ind
trcrngen paa Kirkens Enemcrrker, naar kun Kongen til Gjengjoeld luk
kede sine Dine for 5^ pavelige Misbrug. Ikke alene Biffopsdommerne
men ogsaa de steste andre hoiere og bedre astagte geistlige Verdighe
dor, f. Er. Pladserne i Domkapitlerne, bleve efterhaanden, snart fra
Pavens snart fra Kongedsmmets Side, betragtede som Indtcegtskilder
for dem. Fra begge Kanter ssgte man at udpine af Kirken al den
verdslige Fordeel, som det var muligt at vinde, medens atter Kir
ken, saalcenge den magtede, tog sin Mon igjen hos Almuen. Om
Kirkens hoiere Formaal var liden eller ingen Tale, og et frit Valg
til en Bistopsstol eller til et andet overordnet og rigt kirkeligt Em
bede blev endelig at regne for en reen Undtagelse fra Tingenes al
mindelige Gang.
Hvad de norske Provinsialconcilier angaar, da have vi seet, at
den fsrste Erkebiskop efter Mandedsden, Olaf, i sine forste Stprelses
aar endnu viste nogen Iver for at opretholde dem 3). Men med
denne Iver tog det snart en Ende. Provinsialconciliet ii Nidaros i
1351 er, som vi have seet, det sidste i det Aarhundrede, hvis Statuter
ere optegnede; og fra den Tid ligetil 1435 savnes aldeles saadanne
Statuter, medens kun saare faa, og det usikkre Spor findes til at
ordentlige Biskovsmsder have vceret holdne. Det var den i flere
Henseender virksomme Erkebiskop Aslak Bolt, som igjen, ststtende sig
i) S. 0. f. 11. 476—477. -) Se herom Pal.-Muller, Herredagene i Odense,
34—38, hvor Indfiydelsen af det baselsie Eoncilium og af Concordatet i Vien
paa de nordisie Riger, iscrr Danmark, udftrligen og med Skarpfindighed er
paavift. ’) S. 0. f. 11. 343—349.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
