Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Indledning.
merksomhed. De mythifl’ heroiske have dog ogsaa stort
Verd for Historikeren, idet de deels gjennem Fremstillingen
af Nordmcendenes hedenske Neligionsbegreber lade ham kaste
el Blik md i Folkets aandelige Liv i en Oldtid, da selve
Historien endnu tier, — deels gjennem de gamle Folkesagn,
de bevare, scette ham istand til at danne sig et tro Billede
af hiin Oldtids ydre Folkeliv i dets Heelhed, om de end
sjcelden lede til historisk Vished. i dette Udtryks strengere
Betydning, med Hensyn til de enkelte Begivenheder. De
romantiske Sagaer derimod, hvis Stof heelt igjennem eller
for stsrste Delen er opdigtet, have kun Nerd for Histori
keren, forsaavidt som de ofte indeholde Trcek til Ovlysning
af Folkets Seder og Skikke, og i det Hele give Vegreb
om Folkets aandelige Standpunkt paa den Tid, da disse
Sagaer bleve til.
De historiske Sagaer udgik fra Folkesagnet og vedlige
holdt stedse meget af dettes Charakteer. Til korte historiske
Digte, der baade paa Grund af deres Indhold og Form
let kunde ved mundtlig Forplantelse overleveres uforvan
flede fra Slcegt til Slcegt, knyttede sig det mere udforlige
Sagn. Dette afrundedes og fuldstcendiggjordes under
Foredraget og antog saaledes selv efterhaanden en fast
Form, i hvilken nu den ene Fortceller modtog det fra den
anden. Medens Nordmcrndenes Stamme var splittet i en
Mcengde af smaa Statssamfund, hvis indbyrdes Forhold idelig
vezlede, manglede naturligviis det historiske Sagn et Mid
delpunkt, hvorom det kunde dreie sig. At forfslge de mange
smaa Stater i deres Udvikling og Skjebne var ikke Folke
sagnets Sag; det greb kun de mest uomerkede Begiven
heder og Personligheder, opfattede dem med et poetisk Blik
og udhcevede det Store. Skjsnne og Frygtelige i dem, hvad
der kunde dybt ryste den udannede Tidsalder og vcekke dens
Beundring eller Afsky, — übekymret forresten om den
strenge historiske Forbindelse og om en bestemt Tidsregning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
