Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Kilderne til Norges Historie.
De historiske Sagn fra dette Tidsrum dannede sig saaledes
efterhaanden til visse i sig selv afrundede Sagnkredse,
hvilke som oftest vare ganske uafhcengige af hinanden ind
byrdes, eller i alle Fald heftede til hinanden med de lsseste
Baand, — og i denne Form overleveredes de til Eftertiden.
Anderledes blev det, da Norge mod Slutningen af
det 9de Aarhundrede samledes til etHeelt, til et Rige med
en Enekonge i sin Spidse. Sagnet fandt nu i denne
Konges Person det Middelpunkt, som det for havde savnet.
Til ham og hans Bedrifter knyttede det sig nu fastere og
udviklede sig saaledes efterhaanden til en Konge- eller Rigs
historie. Der fremstod nemlig fsrst Sagaer eller mundtlig
foredragne, i en bestemt Form afrundede Fortellinger om
enkelte af de mest udmerkede Konger. Disse Kongesagaer
sattes igjen i Forbindelse med hinanden indbyrdes ved
Beretninger om de mellemliggende Begivenheder og kom
saaledes til at danne en sammenhengende Rakke. Fortel
linger om andre merkverdige Personer og Slegter, om
deres Virken og de dermed forbundne Hendelser gik oprin
dclig ved Siden af Kongesagaerne, men indtoges efterhaan
den i disse enten som selvstendige Episoder, eller omdannede
i en passende Form for at fuldstendiggjsre den samtidige
Konges Historie. Grundlaget for Kongesagaerne dannedes
deels af de Kvad, der digtedes af Skaldene i Kongens
Hird, deels af Dievidners Frasagn. Mend, der havde
Gaver til at fortelle, samlede dette Stof, formede det til
et Heelt og foredrog det derpaa i Folkets store Forsamlin
ger, paa Thingene, i Hsvdingernes Gjestebude, ofte endog
for den Konge selv, som Beretningen angik. Tilhsrerne
gjorde sine Bemerkninger ved det Fortalte, og de kyndigste
af dem meddeelte nye Oplysninger, hvilket alt Sagaman
den eller Fortelleren benyttede til at fuldstendiggjore sin
Beretning for det neste Foredrag. Naar nu Dievidnerne
og de fsrste Fortellere vare bortdsde, saa gik Sagaen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
