Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Vikingetogene udenfor Norden.
det lykkedes ham at overvinde dem i et Sssiag og fratage
dem det vundne Bytte. Dette Nordgermanernes Angrev
paa det frankiske Riges Kyster var saaledes uheldigt, og
dette kan maaflee have afstrcekket dem fra at gjentage det
for det Fsrste. Imidlertid er den ftankifle Historie i dette
Tidsrum i mange Dele saa dunkel og ufuldstcendig, at dens
Taushed om deslige Anfald ikke er noget fuldkomment Be
viis for, at saadanne stet ikke have sundet Sted. At
tvertimod de ftankifle Konger ved flere Leiligheder have
udholdt Kampe med Danerne, synes at fremlyse as den sam
tidige Digter Venantius Fortunatus’s Ord, der baade ved
at omtale Kong Sigebert (561—575) og Kong Chilperich.
hans Broder, peger hen til Seire, som Frankerne under
deres Regjering stulle have vundet over Danerne. Der
er dog vistnok Grund til at antage, at Nordgermanernes
Anfald paa Frankrige endnu kun vare sjcrldne og af min
dre Betydenhed, end de bleve imod Slutningen af det Bde
Aarhundrede.
Det var i Karl den stores senere Regjeringsaar,
at Nordgermanernes Toge begyndte at antage en for det
ftankifle Rige mere foruroligende Charakteer. Denne Kon
ges Krige med Sazerne, som han omsider undertvang,
have efter Fleres Mening bidraget til at ophidse de Sazerne
ncrrmest boende Daner mod den frankiste Erobrer. Imid
lertid bchsvedes neppe nogen saadan Spore. Allerede ved
Aar 800 synes deres Plyndretoge at have strakt sig saa
langt som til Frankriges Nordkyster, og Karl nodtes til at
tåge de kraftigste Forholdsregler for at befljerme denne
Dccl af sit Rige. Mellem Aarene 804 og 809 havde
endelig Karl sine bekjendte Stridigheder med Kong God
frid eller Gudrsd, som egentlig synes at have raadet
for det Fylke i Norge, som kaldtes Vestfold, men som her
med havde forenet et erobret Rige i Ssnderjylland, altsaa
paa selve Grcendsen af det ftankifle Rige. Gudrsd truede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
