Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 Sagnhiftorien.
endog Karl med et Angreb paa selve hans Hovedstad
Aachen, da han blev drcrbt i Aaret 810 af en af sine
Mcrnd, og derved Faren blev afvendt.
Disse normanniske Toge vare dog baade i sig selv
tildeels af mindre Betydenhed og desuden mindre farlige,
saalcrnge den tappre og driftige Karl styrede Frankernes
Rige. Han forudsaa imidlertid, hvilke Ulykker de i Tiden
kunde bringe over hans Fcedreneland, naar dette styredes
af en mindre kraftig og aarvaagen Regjering, og hvor me
get man havde at frygte af disse dristige Ssmcrnd, der
allerede i hans Tid stulle have vovet sig lige md i Mid
delhavet og viist sig ved Frankriges sydlige Kyster.
Allerede under Karls Son og Eftermand, den svage
Ludvig den fromme (814—840), bleve Normannernes
Angreb paa Frankrige baade hyppigere og mere odelceg
gende. Vel prsveoe Ludvig paa at faa dcempet disse Kri
geres Vildhed ved at gjore dem bekjendte med Christen
dommen. En dansk Konge Harald, som var fordreven
af sine Lande, og som havde taget sin Tilflugt til Keiser
Ludvig, lod sig dsbe og blev sendt hjem igjen til sit Rige
ledsaget af christne Lcrrere. Men dette hjalp intet; thi
Harald blev strax ester atter fordreven og maatte leve sin
svrige Tid udenfor sit Fcrdreneland. Ligesaalidei virkede de
mange andre Omvendelser til Christendommen, som Ludvig
fremlokkede ved de rige Gaver, han fljenkede de Nydsbte.
Mange nordgermaniske Vikinger lode sig dobe blot for
disse Gavers Skyld og forkastede igjen Christendommen,
saasnart de vare komne bort fra Keiserens Ncerhed.
Ikke alene Frankriges nordlige, men og dets vestlige
Kyster bleve i Ludvigs Tid hjemssgte af Normannerne; de
herjede paa een Gang de frisiske Kyster og Kysterne ved
Loireflodens Munding, hvor de valgte Den Noirmoutier til
sit faste Standpunkt. Herfra udbredte de Ddelceggelse til
alle Sider, plyndrede de rige Kirker og Klostre og bragte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
