Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
Harald Grensies Ded.
meren i Forveien paa et Vikingetog til Dsterssen bessgt
sin Fosterssster Sigrid, Skoglar-Tostes Datter, der havde
vceret gift med den svenfie Konge Erik Seierscel og nu
levede som Enke paa sine store Gaarde. I Gjestebudet
sagde hun for Spog, at hun ei vmderede fine Eiendomme
i Sverige ringere end Haralds Rige i Norge. Dette gjorde
ham mismodig; han drog hjem og var tungsindig den hele
Vinter. Han syntes nu, at hans Kone, Aast a, Datter af
en gjcev Mand, Gudbrand Kula, var af for ringe M;
derfor drog han Vaaren efter (995) paany til Sverige,
og da Sigrid paa hans Indbydelse kom ned til Skibene,
beilede han til hende, men fik Afstag. Da Dronningen
var dragen bort, blev Harald endnu mismodigere og for
endelig mod sine Mcends Raad efter hende til hcndes
Gaard. Did var just ogsaa kommen en Konge fra Gar
ei at tale om, at den Bearbeidelse af Norges Kongesagaer, som
Fagrsiinna mdeholder, i flere Stykker synes at have varet Snor-
res Kilde (Mullers Sagabibl. 111, 436-437). Man seer
heraf, hvorledes de to forskjellige Beretninger rimeligviis ere
blevne til. Den islandske synes i sin Fremstilling at vise en
Strceben efter at gjere Fortellingen behagelig for Tilhereren el-
ler Laseren ved Udftrlighed, ved at udhceve mange charakteristiffe
Smaatrcrk og endelig, ved at gjere Alt stort og rcrdsomt, udentvivl
ofte med stor Overdrivelse. Den norske Beretning synes i Alt
at strcebe efter historisk Noiagtighed og Orden, lader Smaatrcrk
fare og holder sig mest til Hovedbegivenhederne. Derfor har jeg
ogsaa troet at burde foretrekke den sidste Beretning for den ftrste,
hvilken Schpning og Suhm ncermest fplge.
Munch har (Det norske Folks Historie I, 2, S. 103-106)
anfert forskjellige tildeels meget vegtige Grunde, som synes at
tale for, at lomsvikingernes Tog til Norge ei kan vcere foregaaet
saa seent som i Vinteren 994-995. Munch selv antager, at
Toget er gjort i Vinteren 985—986, medens Harald Gormssen
endnu levede, og efter dennes Tilskyndelse, og at det Arveel, hvor-
ved lomsvikingerne efter Sagnet aftagde Lefterne om at angribe
Norge, kun har vceret holdet over Strut-Harald, hvis cverhovedet
noget Sandt ligger til Grund for dette Sagn.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
