Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
425
1035. Norges Tilstand ved Slutningen af andet Tidsrum.
met, det vil sige den hsieste styrende Myndighet) og den
dermed forbundne Net og Indtcrgt, at kunne besiddes og
udsves ved flere i Fcellesskab styrende Personer. Enhver
Kongeson havde saaledes Ret til forholdsviis Deel i Konge
dsmmet og dets Indtcrgter, ligesom og til Kongenavnet,
uden at dog dette medfsrte nogen virkelig Deling af Lan
det. Det er dette, som adskiller den i det nu indtrce
dende Tidsrum oftere forekommende Fcrllcsstyrclse ved flere
Konger fra det crldre af Harald Haarfager indstiftede Fyl
keskongedomme med en Overkonge i Epidsen.
Med Hensyn til Rigets indre Bestyrelse spillede Fy lke
inddelingen, en Levning af Folkets crldste Etammefor
fatning, den vigtigste Nolle. Fylkerne vare igjen dcelte paa
forskjellige Maader, i Halvfylker, Thridjunger (hriZ^
ungar), Fjerdinger (Hoi-Zun^ar) eller O t t i n g e r (attun^ar),
hvilke Underafdelinger ialfald paa flere Steder synes at
have svaret til de tidligere Heredcr. Langs Kysten var
Riget for Landvernets Skyld inddeelt iSkibreder. larls
navnet, der allerede lcrnge havde vcrret sjcrldent, bortfaldt
fra Olaf Haraldsssns Tid ganske i sin gamle Betydning.
Det blev nu blot Lon for en enkelt Mands udmerkede
Fortjenester, var ikke arvcligt og fcrstede sig ikke til nogen
vis Dcel af Landet. Ester at Harald Haarfagers Ind
retninger vare gangne tilgrunde, udovedcs Landsstyrelsen
i de enkelte Landsdele paa Kongens Vegne hovedsagelig
af hans Aarmcend. De vare almindelig Mcrnd af ringe
Herkomst, oftest vel Kongens Frigivne, og derfor person
lig lidet agtede. I disses Sted traadte efterhaanden
senere de langt mere anseede Syssel mcend; disse vare Kon
gens haandgangne Mcrnd og sattes over übestemte storre eller
mindre Dele af Riget for at paasee Rettens Pleie og op
bcere de kongelige Indtcrgter. Deres Embede ligesom og
den Decl af Landet, som de bestyrede, kaldtes Syssel
(sfsia), og til deres Underholdning var dem tillagt en Deel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
