Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 Svein Knutsftn.
af Kongsjorderne eller af de evrige kongelige Indkomster.
Som Fcrllesnavn for de Embedsmcend, som omkring i
Landet regtede Kongens Grinder, brugtes Bencevnelsen
Kongens Ombudsmcend lumdo^msuu).
Navnene Herser oq Lendermand brugtes allerede
tidligen om hinanden; senere ophsrte det ferste aldeles.
Lendermcendene (leu6ir menn, Enkelttal Isn6r masr, af lan6,
Land eller Jordeiendom, fordi de havde Ret til Brugen af
en Deel af Kongedømmets Landeiendomme) vare de mccg
tigste Odelsmcrnd rundt om i Landet; de vare larlerne
ncermest i Verdighet» og fik sit Navn og sin Ret af Kon
gen. Nogle af dem vare altid i hans Hird og udgjorde da
hans Raad. De, som sad hjemme paa sine Gaarde, skulde
hjcelpe Kongens Ombudsmcend at overholde Orden og Ret
i Landet. Skjent Lendermcendene havde sin Navnbod eller
Verdighed af Kongen, saa gjorde dog deres Stilling som
Odelsmcend og deres gamle, arvelige vatriarchalske Forhold
til Venderne, at d.e paa det ncermeste vare bundne til disses
Sag. De vare Stetter for Friheden og Talsmcend mod
Undertrykkelse: Bsndernes Bistand gav deres Stemme Vegt.
Lendermandsnavnet var egentlig ikke arveligt; men da Odel og
nedarvet Anseelse vare nsdvendige Betingelser for dets Gavn
lighed baade for Konge og Folk, saa fulgte deraf, at den Sen.
der arvede en Lendermands Hovedgaard, ogsaa som oftest
fik Faderens Navnbod, hvis han ellers var dygtig til at
oftfylde de Pligter, som dermed vare forbundne. Der var
flere Lendermand i hvert Fylke, og Kongen valgte blandt
dem i senere Tider sine Sysselmcrnd, en Omstcrndighed,
som dog i Tidens Led mcegtigen bidrog til at forrykke
Lendermcendenes oprindelige Stilling.
Hos Folket, der egentlig forestilledes ved Odelsben
derne, var den hsieste baade lovgivende og demmende Magt.
Paa Thingene, blandt de forsamlede Vender, afgjordes alle
Landets vigtigste Anliggender: der gaves eller samtyktes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
