Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Retsopfatninger blandt finnene av sorenskriver Erik Solem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
og mer almindelig at forlovelse stiftes ved fri avtale mel-
lem partene.
Den godtgjørelse som frieren betaler ved bortfæst-
ningen, tilfalder nu piken og betragtes som hendes sær-
eie. Men, som jeg har vist, værdsættes og godkjendes
den av hendes slegt.
I ældre tider maatte imidlertid frieren ut med betyde-
lige gaver til brudens forældre og andre slegtninger. Den-
gang spillet disse gavene en større rolle end fæstens-
gaven til piken. Dette finder vi omtalt i de svenske
fremstillinger av finnenes liv fra midten av det 17de aar-
hundrede!. Fra norsk retspraksis har vi ogsaa et ganske
interessant eksempel paa dette. Paa et ting i Kjelvik i
1680 hadde finnelensmanden efter amtmandens befaling
stevnet finnen John Mathisen fordi han skulde ha solgt
sin steddatter til gifte for et forgyldt sølvbelte, et sølv-
støp, fire alen klæde og to riksdaler i penger. Den finnen
som hadde giftet sig med John Mathisens datter, møtte
i retten og erklærte at han godvillig hadde forært pikens
mor, John Mathisens kvinde, disse sakene, da han fridde
til piken. Og John Mathisen erklærte at hans steddatter
fik frieren av sin egen gode vilje. Saken endte da med
at John Mathisens kone fik beholde sakene uten videre
anke eller paatale>.
Det er værd at lægge merke til at de gamle svenske
fremstillinger fra omkring 1680 netop nævner som van-
lige gaver til pikens far et sølvstøp og til moren et sølv-
belte og en klædning. Selv om disse godtgjørelser til
pikens slegt kaldes æresgaver, er det indlysende at de
oprindelig ret og slet er betaling for piken.
l Samuel Rheen: «En kort Relation om Lapparnes Lefwarne
och Sedher, wijd-Skiepellser, sampt i minga Stycken Grofwe Wild-
farellser», skrevet 1671.
Olaus Graan: «Relation», skrevet 1672.
Johannes Tornæus: «Beråittelse om Lapmarckerna och Deras
Tillstånd», skrevet i 1672.
Alle disse er trykt i «Bidrag till kånnedom om de svenska
landsmålen och svenskt folkeliv» XVII, 1, 2 og 3. Sthm. 1897, 1899
og 1900.
* Meddelt efter hr. Rektor Qvigstads optegnelser, som velvillig
er laant mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
