Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En finsk kristendomstype av pastor Jens Otterbech
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
finde dem, ogsaa blandt deres ledere, som sier at Gud
har sine ogsaa i andre samfund, om de end kan mene
at disse andre blir litt ringere kristne end de selv.
Der fandtes for ikke længe siden en snild gammel
troende mand av indremissionsretningen paa Hammerfest.
Naar læstadianerne møtte ham paa gaten, brukte de at
si: «Goddag halvbror.» De mener altsaa i bedste fald
at vi andre kristne ikke er andet end halvbrødre.
Endvidere er der mange læstadianere som bruker Guds
ord og bøn, og under bibelsamtalen kan man træffe dem som
er grundkjendt i sin bibel og bruker den som sit daglige brød.
Hele denne læstadianske lære vil lettere forstaaes naar
den følges fra sit utspring. Den begyndte i Sveriges nord-
ligste sogn, Karesuando, hvor Læstadius var prest fra
1826 til 1849. Han var en god, retskaffen og arbeidsom
prest, men resultatet var dog at menigheten sank stadig
dypere i alleslags laster, især drik. Det som især grep
Læstadius, var at se alle de smaabarn som paa grund av
forældrenes drik blev paa det ynkeligste forsømt og mis-
handlet. Men han stod avmægtig, indtil han i 1845 ved
en omvendt finnepikes hjælp selv kom til kristelig gjennem-
brud og fik øie paa Guds naade.
Fra den tid begyndte hans prækener at utrette noget,
samvittighetene vaaknet, folk fik øie paa hvor synden
førte hen, brændevinshandlerne som tidligere drev sin
forretning like ved kirkeporten, trak sig tilbake, forfærdet
over de voldsomme angrep deres syndeliv blev gjenstand
for, og enkelte bekymrede mennesker kom til prestegaar-
den for at faa hjælp i sin sjælesak, hvad der ikke var
hændt i de 20 aar Læstadius tidligere hadde været deres
prest. Men L. sier selv at han var ræd for at gi disse
en for tidlig trøst, saa han henviste dem til at prøve sig
efter Guds ord og bede flittig. Imidlertid hændte det
- henimot jul at en av de bekymrede i kirken kom til hel
frigjønelse, fik se at synderne var forlatte, at Kristus
virkelig var død for vore synder, og hun jublet ut sin
glæde i menigheten, og fra den dag begyndte det nye
liv, som har fortsat og stadig fornyet sig der nord indtil
vore dage — i %/4 aarhundrede. Det var en levedygtig
spire som dengang blev plantet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
